ECB ser inflationen forblive høj, efterhånden som energipriserne stiger

ECB ser inflationen forblive høj, efterhånden som energipriserne stiger
Energichok forlænger inflationspresset i euroområdet

​En fornyet stigning i olie- og gaspriserne vil sandsynligvis holde inflationen i euroområdet højere i længere tid end tidligere forventet, ifølge Philip Lane, cheføkonom i Den Europæiske Centralbank. Presset forventes at brede sig fra husholdningernes energiregninger til fødevarer og varer, før inflationen fra omkring midten af 2027 begynder at nærme sig ECB's mål.

Højdepunkter

  • Højere energipriser kan holde inflationen i euroområdet høj i længere tid.
  • ECB forventer en inflation på 3 % i 2026.
  • Væksten i euroområdet forbliver robust trods energichokket.

Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.

Lane sagde, at det seneste energichok var bredere end den indledende stigning i oliepriserne, idet naturgasomkostningerne også steg, ifølge Bloomberg. Han forventer, at effekterne vil nå elektricitet, fødevarer og industrivarer, mens inflationen i servicesektoren bør forblive forholdsvis afdæmpet.

Energi holder inflationen over målet

Vurderingen understøtter ECB's septemberprognoser, som anslår den samlede gennemsnitlige inflation til 3 % i 2026 og 2,5 % i 2027, før den aftager til 2,1 % i 2028. Inflationstakten forventes at toppe på 3,6 % i fjerde kvartal 2026, efterhånden som højere energiomkostninger slår igennem i økonomien.

ECB har allerede reageret på det vedvarende prispres. Tidligere på måneden hævede Styrelsesrådet de tre toneangivende renter med 25 basispoint, så indlånsfaciliteten blev hævet til 2,5 %. Beslutningstagerne sagde, at inflationen sandsynligvis ville forblive betydeligt over målet på 2 % i en længere periode, og understregede, at fremtidige beslutninger ville afhænge af nye økonomiske data frem for en forudbestemt rentebane.

Væksten står over for en vanskelig balance

Højere olie- og gaspriser skaber en vanskelig situation, fordi de samtidig kan presse forbrugerpriserne op og svække den økonomiske aktivitet. Dyrere elektricitet, opvarmning og transport kan presse husholdningernes købekraft og samtidig øge virksomhedernes driftsomkostninger.

Indtil videre har økonomien i euroområdet klaret sig bedre end tidligere forventet. ECB forventer en BNP-vækst på 0,9 % i 2026, 1,4 % i 2027 og 1,5 % i 2028. Offentlige investeringer, et robust arbejdsmarked samt udgifter til infrastruktur, forsvar og kunstig intelligens forventes at yde støtte.

Lane antydede, at disse udsigter i høj grad afhænger af energichokkets styrke og varighed. En mere vedvarende prisstigning ville svække væksten, mens et mindre alvorligt forløb ville give indenlandske investeringer og offentlige udgifter større spillerum til at understøtte aktiviteten.

ECB's centrale udfordring skifter derfor fra det umiddelbare energiprisstød til dets bredere økonomiske konsekvenser. Hvis de høje omkostninger fortsat slår igennem i fødevarer og varer, kan inflationen forblive over målet, selv efter at energimarkederne stabiliserer sig. Det øger betydningen af de kommende inflationsdata, når beslutningstagerne skal afgøre, hvor restriktiv pengepolitikken fortsat skal være.

Vi rapporterede også om ECB signalerer yderligere renteforhøjelser, efterhånden som energirisici truer inflationsudsigterne.

Dette materiale kan indeholde tredjepartsmeninger, ingen af dataene og oplysningerne på denne webside udgør investeringsrådgivning i henhold til vores Ansvarsfraskrivelse. Selvom vi overholder strenge Redaktionelle Retningslinjer, kan dette indlæg indeholde referencer til produkter fra vores partnere.