WTI forbliver volatil, mens risici i Mellemøsten modvirker bearish amerikanske lagerdata
WTI forbliver volatil fredag efter et kraftigt fald i den foregående handelssession: September-kontrakten sluttede torsdag på 81,25 USD pr. tønde, et fald på 2,4 %, mens priserne i dag igen er steget mod området 82-83 USD. Støtten til olien vender tilbage fra Mellemøsten, da forhandlingerne om en varig genoptagelse af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet fortsat er resultatløse, mens USA fastholder en hård linje over for Iran.
Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.

Samtidig fortsætter truslerne mod infrastrukturen i Det Røde Hav. Markedet indregner derfor fortsat en betydelig geopolitisk præmie: På trods af isolerede meldinger om øgede strømme fra Den Persiske Golf ligger transporten gennem Hormuz fortsat væsentligt under niveauet før krigen, hvilket betyder, at risikoen for endnu en reduktion i udbuddet hurtigt kan bringe køberne tilbage.
Amerikanske lagerbeholdninger lægger pres på WTI
På den anden side har amerikanske fundamentale data mærkbart afkølet olieprisstigningen. Ifølge den seneste EIA-rapport steg de kommercielle råoliebeholdninger med hele 17,4 millioner tønder i løbet af ugen til 424,4 millioner tønder, mens markedet havde forventet en betydeligt mindre stigning. Oliebeholdningerne ligger fortsat omkring 2 % under gennemsnittet for de seneste fem år.
Benzinbeholdningerne faldt med 1,0 millioner tønder og ligger omkring 6 % under normale niveauer, mens destillatbeholdningerne stort set var uændrede og fortsat ligger cirka 12 % under femårsgennemsnittet. Den store stigning i råoliebeholdningerne ser således bearish ud for WTI, men den fortsatte mangel på olieprodukter gør det umuligt at tolke rapporten som et klart signal om en kraftig svækkelse af den endelige efterspørgsel.
IEA's og OPEC's prognoser fremhæver usikkerheden om efterspørgslen
En anden faktor, der har begrænset priserne, er de nye prognoser fra IEA og OPEC, hvor de to organisationers estimater afviger mærkbart. IEA forventer nu, at den globale olieefterspørgsel vil falde med 1,6 millioner tønder pr. dag i 2026, og forklarer den svagere prognose med høje brændstofpriser, forsyningsforstyrrelser og konsekvenserne af konflikten omkring Hormuz. Samtidig estimerer agenturet det globale udbud i juli til 101,5 millioner tønder pr. dag, stadig 6,3 millioner under niveauet året før, og forventer et udbudsunderskud i tredje kvartal.
OPEC er betydeligt mere optimistisk: Kartellet forventer, at den globale efterspørgsel vil vokse med omkring 0,6 millioner tønder pr. dag i 2026 og omkring 2,2 millioner i 2027. Denne divergens fremhæver markedets største dilemma: Det fysiske udbud er fortsat stramt, mens høje priser og geopolitiske forstyrrelser gradvist begynder at ødelægge efterspørgslen.
WTI forbliver begrænset under 83,00 USD
På kort sigt er balancen mellem faktorerne fortsat blandet. Geopolitik og begrænsede forsyninger af olieprodukter støtter WTI, mens den kraftige stigning i amerikanske lagerbeholdninger og reviderede forbrugsprognoser begrænser opsiden. Tyrenes manglende evne til at bryde modstanden omkring 83,00 USD indikerer en vedvarende risiko for et tilbagefald mod 80,50-80,00 USD og, hvis dette niveau brydes nedad, et fald mod 79,00-78,00 USD. Så længe situationen i Mellemøsten ikke er fuldt stabiliseret, bør der ikke forventes et vedvarende fald i oliepriserne.
Som jeg skrev i artiklen WTI forbliver under pres, da bekymringer om efterspørgslen opvejer risiciene i Mellemøsten, vil et brud over modstanden ved 83,00 USD føre til en stigning mod 84,50-85,00 USD.
- Forex
- Crypto