Kunstig intelligens og kryptosvindel: Hvordan digitale aktiver stjæles i dag

Kunstig intelligens og kryptosvindel: Hvordan digitale aktiver stjæles i dag
Kunstig intelligens og kryptosvindlere: Den nye mekanik for tyveri af digitale aktiver

I 2025 nåede kryptosvindlere et nyt niveau. Efterligning, social engineering og kunstig intelligens ophørte med at være separate værktøjer og smeltede sammen til en enkelt, velkoordineret mekanisme til at stjæle kryptovalutaer. Det, der for blot få år siden lignede primitiv phishing med gebrokkent engelsk, ligner nu en fuldgyldig industri bygget på automatisering, personalisering og en præcis forståelse af menneskelig psykologi.

Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.

Som følge heraf bliver sikkerhedsspørgsmål for kryptoinvestorer stadig mere kritiske. Det handler ikke længere om tekniske hacks, men om, hvordan kunstig intelligens omformer selve bedragets natur, og hvorfor selv erfarne brugere oftere bliver ofre.

Problemets omfang: hvad tallene viser

Ifølge Chainalysis blev 2025 et rekordår med hensyn til tab som følge af kryptosvindel. Analytikere anslår, at mindst 14 milliarder dollars i kryptovalutaer blev stjålet gennem svindelordninger, og dette tal er ikke endeligt. I betragtning af skjulte adresser og transaktioner, der bliver synlige med forsinkelse, kan det samlede tab nå op på 17 milliarder dollars.

Disse tal er ikke kun vigtige i sig selv. De peger på et skift i karakteren af den kriminelle aktivitet. Kryptosvindel er ikke længere et perifert fænomen, der er forbundet med naive nytilkomne. Det er blevet en systemisk indtægtskilde, der i omfang kan sammenlignes med hele segmenter af traditionel økonomisk kriminalitet.

Efterligning som den primære angrebsvektor

Såkaldte impersonation schemes voksede hurtigst i 2025. I disse tilfælde udgiver svindlere sig for at være pålidelige enheder som f.eks. supportteams på børser, kendte kryptoprojekter, influencere eller endda offentlige institutioner. Chainalysis registrerede en vækst på mere end 1.400 procent sammenlignet med året før.

Et andet tal er endnu mere sigende. Den gennemsnitlige betaling i disse ordninger blev mere end seksdoblet. Det tyder på, at svindlerne ikke kun har lært at sende beskeder i stor skala, men også at arbejde metodisk med ofrene, gradvist opbygge tillid og i sidste ende presse dem til at overføre betydelige beløb.

Den kunstige intelligens' rolle

Det er her, kunstig intelligens bliver en nøglefaktor. Ifølge Chainalysis' estimater genererer svindelnumre, der bruger AI-værktøjer, i gennemsnit 4,5 gange større indtægter end traditionelle metoder. Årsagen ligger ikke i modellernes "intelligens", men i deres evne til at skalere social engineering.

AI gør det muligt at producere fejlfri tekster, der er stilistisk præcise og skræddersyede til en bestemt person. Den kan føre samtaler i realtid, justere argumenter baseret på modpartens reaktioner og opretholde kontakten i ugevis. Nogle systemer bruger også stemmekloning eller video deepfakes, der efterligner rigtige mennesker, hvilket yderligere slører grænsen mellem svindel og legitim kommunikation.

Det er også billigt. Det, der før krævede et team af operatører, kan nu håndteres af et automatiseret system, der er i stand til at interagere med hundredvis af potentielle ofre på samme tid.

Social engineering i stedet for tekniske hacks

På trods af de sofistikerede værktøjer forbliver essensen af de fleste angreb uændret. Blockchains og smart contracts bliver ikke hacket. Folk overtales til selv at udlevere adgang eller underskrive transaktioner frivilligt.

Dette er særligt effektivt i kryptomiljøet, fordi transaktioner er irreversible. Hvis en bruger frivilligt underskriver en overførsel eller interagerer med en ondsindet kontrakt, kan ingen bank og ingen voldgiftsmand rulle operationen tilbage. Kunstig intelligens introducerer ikke nye sårbarheder her, men den udnytter gamle med maksimal effektivitet: frygt, haster, autoritet og tillid.

Hvordan risici ændrer sig for kryptoinvestorer

Som følge heraf har investorernes risikoprofil ændret sig markant. Trusler ser ikke længere ud som en åbenlys phishing-mail eller en mistænkelig hjemmeside. De kommer i form af en overbevisende dialog, et velkendt brand og et logisk opbygget scenarie. Selv erfarne brugere, der forstår den tekniske side af kryptovalutaer godt, kan begå fejl i situationer, hvor der lægges et gradvist og psykologisk pres.

Det betyder, at klassisk sikkerhedsrådgivning ikke længere fungerer som en universel beskyttelse. De er fortsat nødvendige, men utilstrækkelige i et miljø, hvor bedrag ser næsten identisk ud med legitim kommunikation.

Sådan reagerer de retshåndhævende myndigheder og industrien

Retshåndhævende myndigheder og analysefirmaer forsøger at tilpasse sig den nye virkelighed. De gør i højere grad brug af blockchain-analyser, deler data på tværs af jurisdiktioner og samarbejder med børser om at blokere kendte svindelrelaterede adresser. Samtidig er sikkerhedstjenester også begyndt at anvende AI til at opdage uregelmæssigheder og mistænkelig adfærd.

Alligevel ligner denne kamp et våbenkapløb. De samme teknologier, som bruges til forsvar, er også tilgængelige for svindlere. Og indtil videre overgår den hastighed, hvormed angriberne tilpasser sig, ofte tilsynsmyndighedernes reaktion.

For investorer fører dette til en enkel, men ubehagelig konklusion. Den største risiko i dag ligger ikke i koden, men i kommunikationen. Og i en verden, hvor bedrag bliver mere og mere professionelt, er det mest værdifulde sikkerhedsværktøj fortsat evnen til at bremse, stille spørgsmålstegn ved og verificere selv det, der ser helt legitimt ud.

Dette materiale kan indeholde tredjepartsmeninger, ingen af dataene og oplysningerne på denne webside udgør investeringsrådgivning i henhold til vores Ansvarsfraskrivelse. Selvom vi overholder strenge Redaktionelle Retningslinjer, kan dette indlæg indeholde referencer til produkter fra vores partnere.