Toldchok: Kan Trumps initiativ udløse en global recession?

For at skubbe den globale økonomi ind i en recession skal der normalt et virkelig massivt chok til. Siden Anden Verdenskrig har der kun været to sådanne begivenheder - finanskrisen i 2008-2009 og COVID-19-pandemien i 2020. Men de toldsatser, som Donald Trump indførte på det, han kaldte "Liberation Day", kan meget vel blive katalysatoren for endnu et økonomisk kollaps.

"Befrielsesdagen" og dens billioner af dollars store konsekvenser

Den 2. april annoncerede USA's præsident Donald Trump indførelsen af "gensidige toldsatser" på al import. Initiativet, som kaldes "Liberation Day", omfatter følgende: En basistold på 10 % på alle importerede varer til USA, som træder i kraft den 5. april. Fra den 9. april træder "gensidige toldsatser" - højere satser rettet mod specifikke lande - i kraft. Blandt de hårdest ramte lande er Kina (54 %), Vietnam (46 %), Japan (24 %), Sydkorea (25 %) og Den Europæiske Union (20 %). Visse varer, herunder biler og elektronik, er underlagt yderligere afgifter.

Hvis den gennemsnitlige told når op på 29 %, vil de samlede årlige omkostninger for amerikanske importører ifølge Evercore kunne overstige 1 billion dollar - eller ca. 7.300 dollar pr. husstand. Det kan føre til stigende priser, produktmangel og et kraftigt fald i forbrugernes efterspørgsel.

Derudover kan begrænset adgang til verdens største forbrugermarked få alvorlige konsekvenser for eksportafhængige økonomier som Tyskland, Kina og Mexico. I betragtning af de globale forsyningskæders kompleksitet kan selv en delvis gennemførelse af denne toldpolitik forårsage betydelige forstyrrelser på verdensplan.

Loading...

Globale ledere reagerer

Verdens ledere spildte ikke tiden med at reagere på Trumps udmelding. Kina fordømte toldsatserne som en overtrædelse af internationale handelsnormer. Det kinesiske handelsministerium advarede om, at foranstaltningerne ville forårsage alvorlige forstyrrelser i de globale forsyningskæder, og lovede at træffe modforanstaltninger. Analytikere advarede om, at dette skridt kunne optrappe handelsspændingerne mellem USA og Kina yderligere og lægge et inflationært pres på den amerikanske økonomi.

Canada reagerede også med stærk kritik. Premierminister Justin Trudeau lovede at forsvare de canadiske arbejdstageres interesser og antydede potentielle gengældelsestoldsatser.

Taiwan, som nu er underlagt en told på 32 % (eksklusive halvledere), beklagede beslutningen og sagde, at de ville søge direkte samtaler med Washington. De taiwanske myndigheder bemærkede også, at USA's tidligere teknologibegrænsninger over for Kina havde bidraget til den handelsmæssige ubalance, som Trump nu forsøger at løse ved hjælp af told.

Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kommenterede de amerikanske handlinger:

"Dette er et stort slag mod verdensøkonomien. Den globale økonomi vil lide betydeligt, usikkerheden vil stige, og protektionismen vil blive intensiveret. Konsekvenserne vil være alvorlige for alle," sagde hun.

Loading...

Panik på markedet

Markedet reageredemed det samme: Futures på Dow, Nasdaq og S&P 500 faldt mellem 2 og 4 %, før handelssessionen overhovedet åbnede. De europæiske og asiatiske indekser fulgte trop og var også på vej nedad. På valutamarkedet blev den amerikanske dollar styrket, da investorerne flygtede til sikre havneaktiver, mens guldet steg til nye højder.

Analytikere hos JPMorgan mener, at hvis den nuværende amerikanske retorik fortsætter uden forhandlinger, kan handelskonflikten eskalere til en regulær økonomisk krig. I så fald kan det globale BNP i 2025 falde med 1,5-2 % i forhold til de nuværende prognoser, og recessionen vil ramme USA, EU og de asiatiske økonomier.

Trumps toldsatser rammer krypto

I første omgang reagerede kryptovalutamarkedet positivt på meddelelsen om en basistold på 10 %, da investorerne så det som et tegn på en moderat tilgang. Men da det fulde omfang af initiativet blev klart - herunder betydeligt højere satser for specifikke lande - vendte stemningen på markedet hurtigt. Et bredt udsalg fulgte.

Ethereum faldt med mere end 6 % og faldt fra 1.930 til 1.800 dollars. Den samlede kryptomarkedsværdi faldt med 5,3 % til 2,7 billioner dollars. Crypto Fear & Greed Index faldt til 25, hvilket signalerer "ekstrem frygt" blandt investorerne.

Bitcoin steg kortvarigt til 88.500 dollars, men tabte derefter over 5 % og faldt til omkring 82.800 dollars. Senere begyndte priserne at genvinde nogle af tabene. Om morgenen den 3. april var Bitcoin steget til 83.200 dollars, mens Ethereum klatrede tilbage til 1.800 dollars.

Loading...

Dette opsving kan tyde på, at markedet på trods af presset bevarer sin modstandskraft og tilpasningsevne. Samtidig ser nogle investorer korrektionen som en mulighed for at gå ind i positioner til lavere priser.

Minedrift under pres

De nye toldsatser er blevet en alvorlig trussel mod Bitcoin-minedrift. ASICs - de specialiserede enheder, der kræves til minedrift - fremstilles hovedsageligt i Kina og Taiwan. De øgede toldsatser forventes at hæve deres priser og komplicere logistikken.

Det er vigtigt at huske, at block rewards forbliver faste og ikke giver minere mulighed for at opveje stigende driftsomkostninger. På kort sigt kan det føre til markedskonsolidering og en stigning i de større aktørers andel.

"Stigende ASIC-priser kan tvinge nogle amerikanske minere ud af markedet og reducere netværkets vanskeligheder - hvilket potentielt kan øge rentabiliteten for dem, der kan overleve", siger Darcy Dobaras, CFO hos Hive Digital.

Kan dette være en mulighed?

På trods af den udbredte pessimisme ser nogle markedsdeltagere en potentiel fordel i den nuværende udvikling. Når de svagere aktører forlader markedet, kan det forbedre den samlede effektivitet i minedriften. Samtidig kan stigende toldindtægter give den amerikanske regering mulighed for at købe mere Bitcoin gennem en budgetneutral strategi - en strategi, der ikke er afhængig af skatteydernes midler.

Hvis en del af toldindtægterne bruges til at opbygge en suveræn kryptovaluta-reserve, kan det blive et nyt værktøj til at styrke den finansielle modstandskraft.

Nogle investorer mener også, at den voksende økonomiske usikkerhed og en svækket dollar vil skabe fornyet interesse for decentrale aktiver som BTC. Det kan gavne kryptomarkedet på både mellemlang og lang sigt.

Hvad bliver det næste?

Vil de nye toldsatser forblive en politisk manøvre eller udvikle sig til en systemisk politik med langsigtede konsekvenser? Det er stadig uvist. Men det står allerede klart, at den igangværende handelskonfrontation mellem USA og verdens største økonomier fundamentalt kan omskrive reglerne for den globale handel.

Den usikkerhed, som disse toldsatser skaber, tvinger investorerne til at revurdere deres strategier. Nogle satser på kortsigtet volatilitet, mens andre forbereder sig på strukturelle ændringer i den globale økonomi. Med de nuværende tendenser er international handel, grænseoverskridende forsyningskæder og følsomme industrier som bilindustrien og teknologi alle i højrisikozonen.

For kryptomarkedet repræsenterer dette øjeblik ikke kun en udfordring, men også en mulighed. På trods af tilbagetrækningen har markedet fået tiltrængt klarhed: Institutionelle aktører forstår nu bedre omfanget af og hensigten med den nye politik. Det åbner et vindue af muligheder - både for strategisk indtræden til lavere værdiansættelser og for at genoverveje de decentrale aktivers rolle.

På lang sigt kan disse takster endda virke til fordel for visse kryptovalutaer - og positionere dem som alternative aktiver uden for regeringers og centralbankers kontrol.