Én fondsbørs for Europa: Kan EU skabe en konkurrent til Nasdaq og NYSE?

​Europa har i årtier tabt terræn til USA i kampen om store børsnoteringer, likviditet og kapital. For at ændre dette taler regionens to største børsgrupper igen om at gå sammen. Hvis det lykkes, kan aftalen omdanne EU's fragmenterede marked til en platform, der kan konkurrere med Nasdaq og NYSE.

En børs i »planetarisk skala«

Ifølge Financial Times er Euronext åben over for et samarbejde med Deutsche Börse. Euronexts administrerende direktør Stéphane Boujnah sagde, at en mulighed kunne være en fusion specifikt mellem selskabernes børsaktiviteter. Han afviste heller ikke en fuld fusion, men understregede, at der i øjeblikket ikke foregår nogen forhandlinger.

Den potentielle aftale ville være betydelig i omfang. Euronext driver børser i otte lande, herunder markedspladser i Paris, Amsterdam og Milano, og har en markedsværdi på omkring €16 milliarder. Deutsche Börse, der er værdisat til cirka €50 milliarder, driver Frankfurt Stock Exchange og Eurex, som er en af verdens største markedspladser for handel med derivater.

Se opslag på X Indlæser...

Tweetet blev slettet af forfatteren.

Men vi gemte alt 🙂.

Boujnah mener, at en sammenlægning kunne forbinde aktiemarkederne i EU's tre største økonomier — Tyskland, Frankrig og Italien. Han beskrev en sådan struktur som en paneuropæisk markedsinfrastruktur i »planetarisk skala«. Ud over aktiehandel driver begge grupper også clearing, afvikling og andre finansielle tjenester.

Investorerne reagerede positivt på idéen. Efter Boujnahs kommentarer steg Euronext-aktierne med omkring 2,1 %, mens Deutsche Börse steg 2,9 %. Begge aktier er steget omkring 26 % siden begyndelsen af 2026.

Kapitalen krydser Atlanten

Europas største svaghed er det fragmenterede aktiemarked. EU har snesevis af nationale markedspladser med forskellige regler og tilsynsmyndigheder, mens det amerikanske marked er koncentreret omkring Nasdaq og NYSE. I 2024 udgjorde markedsværdien af EU's børser blot 73 % af regionens BNP. I USA nåede tallet op på 270 % af BNP.

Forskellen er særligt tydelig på markedet for børsintroduktioner. Ifølge ESMA er i gennemsnit 65 udenlandske virksomheder om året blevet børsnoteret i USA siden 2018, sammenlignet med kun 14 i Den Europæiske Union. I 2024 stod udenlandske virksomheder for 51 % af de nye børsintroduktioner i USA, mens deres gennemsnitlige andel i EU mellem 2018 og 2024 kun var 9 %.

Amerikanske børser tilbyder virksomheder dybere markeder og adgang til en større pulje af større investorer. Forskellen er især markant blandt teknologivirksomheder: i nogle højteknologiske og videnintensive sektorer er de mediane værdiansættelser ved børsintroduktioner i USA op til ti gange højere end i Europa.

Se opslag på X Indlæser...

Tweetet blev slettet af forfatteren.

Men vi gemte alt 🙂.

Som følge heraf vælger selv europæiske virksomheder USA. Den britiske chipdesigner Arm gennemførte eksempelvis sin børsintroduktion på Nasdaq i 2023 efter at have besluttet ikke at blive børsnoteret i London. ECB har også nævnt CRH, Linde og Flutter Entertainment blandt de virksomheder, der i de senere år har flyttet deres primære børsnoteringer fra Europa til USA eller fravalgt europæiske børser.

Ét marked i stedet for otte grænser

I dag vælger en virksomhed, der ønsker at rejse kapital i Europa, reelt mellem separate nationale markeder. Selv inden for EU er aktiemarkedet fortsat opdelt mellem forskellige børsgrupper, nationale tilsynsmyndigheder og markedsinfrastrukturer. Paris og Milano er allerede en del af Euronext og opererer på en fælles teknologiplatform, men regionens største marked — Tyskland — står fortsat uden for dette system.

For udstedere ville den største fordel være adgang til en bredere investorbase gennem én enkelt infrastruktur. En stor tysk virksomhed kunne få bedre adgang til kapital i Frankrig, Italien og Nederlandene, mens virksomheder, der er noteret på Euronext, kunne nå ud til flere tyske institutionelle investorer. Denne mangel på markedsdybde er en af Europas største ulemper i konkurrencen om større børsnoteringer.

Likviditet er en anden faktor. Jo flere købere og sælgere der er koncentreret på én platform, desto lettere er det at gennemføre store transaktioner uden at forårsage kraftige kursbevægelser. Det er særligt vigtigt for store virksomheder under børsintroduktioner og den efterfølgende handel, hvor Nasdaq og NYSE stadig har en klar fordel.

En samlet struktur kunne også konkurrere mere effektivt om selve børsnoteringerne. I stedet for at vælge mellem flere europæiske børser kunne en virksomhed få adgang til et marked, der dækker EU's største økonomier. Det ville bringe den europæiske model tættere på det amerikanske system.

En aftale, der har været 20 år undervejs

Idéen om at samle Europas største børser er ikke ny. Der er gjort forsøg i to årtier. I 2006 forsøgte Deutsche Börse at opkøbe Euronext, men opgav til sidst aftalen. Euronext fusionerede senere med NYSE, mens Europa-Kommissionen i 2012 blokerede en foreslået fusion mellem Deutsche Börse og NYSE Euronext. Tilsynsmyndighederne var bekymrede for, at den samlede koncern ville få for stor kontrol over Europas derivatmarked.

Et andet større forsøg fra Deutsche Börse mislykkedes i 2017. Europa-Kommissionen blokerede fusionen med London Stock Exchange Group på grund af bekymringer om mindre konkurrence. I 2023 drøftede ledere fra Euronext og Deutsche Börse en mere begrænset mulighed — et joint venture med henblik på at tiltrække europæiske børsnoteringer — men projektet blev aldrig lanceret.

Forholdene er nu gradvist ved at ændre sig. Europa-Kommissionen gennemgår sin tilgang til store fusioner og offentliggjorde et udkast til nye regler den 30. april 2026. Samtidig forsøger EU at integrere de nationale kapitalmarkeder: I december 2025 foreslog Bruxelles en pakke af tiltag med henblik på at fjerne barrierer mellem finansmarkederne i hele unionen.

Idéen har også fået politisk opbakning. Tysklands kansler Friedrich Merz har opfordret til oprettelsen af én europæisk fondsbørs. Men Euronext og Deutsche Börse står stadig over for den samme grundlæggende hindring: enhver fusion mellem Europas to største børsoperatører skal godkendes efter en konkurrenceretlig kontrol. Boujnah har selv erkendt, at disse hindringer er velkendte, og at eventuelle forhandlinger skal give økonomisk mening for aktionærerne frem for at være drevet af politikere.

En enkelt fusion ville ikke være nok til at skabe en fuldgyldig konkurrent til Nasdaq og NYSE. De amerikanske børser er fortsat langt dybere og tiltrækker betydeligt mere global kapital. Men en sammenlægning af Euronext og Deutsche Börse kunne fjerne en af Europas markeds største svagheder — fragmenteringen. Denne gang har en sådan aftale noget, som mange tidligere forsøg manglede: både et økonomisk incitament for børserne og en politisk efterspørgsel efter et mere integreret europæisk kapitalmarked.