Beskyttelse af Bitcoin eller beslaglæggelse af privat ejendom: Hvad ligger der bag Jameson Lopps forslag?

CTO for Casa Jameson Lopp har sammen med fem andre udviklere fremsat et forslag, der ikke kun kan omforme Bitcoins arkitektur, men også den mangeårige forestilling om urørlige ældre adresser. Ideen er at forbyde transaktioner fra flere forældede adressetyper og effektivt "fryse" en del af Bitcoins forsyning, der er lagret på dem. Blandt de berørte midler kan være så meget som 25 % af al BTC i omløb - inklusive de 1 million bitcoins, der menes at tilhøre Satoshi Nakamoto.

Det officielle mål med initiativet er at beskytte netværket mod potentielle angreb fra kvantecomputere. Men Lopps udtalelse - "Hvis du ikke opgraderer din adresse, mister du dine penge" - åbner døren til en meget dybere debat: Har samfundet ret til at blande sig i mønter, der ikke har bevæget sig i over et årti, selv om deres ejere forbliver tavse?

Kode, der ikke ældes godt?

I sit seneste BIP-udkast fremhæver Lopp, at mange tidlige Bitcoin-adresser - herunder P2PK- og P2PKH-formater - er afhængige af kryptografiske metoder, som kan blive sårbare over for kvanteangreb i fremtiden. Det gælder bl.a. den digitale signaturalgoritme ECDSA, som sikrer private nøgler, og SHA-256, som bruges til transaktionsvalidering.

Loading...

Teoretisk set kan en kvantecomputer, der kører Shors algoritme, udlede en privat nøgle fra en kendt offentlig nøgle - hvilket gør det muligt at låse op for midler, der aldrig er blevet flyttet. Det gælder også de legendariske Satoshi-tegnebøger, hvis adresser er blevet identificeret, men som har været uberørte siden 2010. Ifølge en undersøgelse fra Deloitte opbevares omkring 25 % af alle BTC'er på adresser, som kan blive kompromitteret, hvis kvantecomputeren udvikler sig markant. Denne bekymring er kernen i Lopps forslag: at begrænse transaktioner til sådanne adresser og gradvist gøre mønter på dem umulige at bruge i løbet af de næste fem år.

Sikkerhed eller indblanding?

Forslaget indrammer mekanismen som et "privat incitament" - hvis du ikke vil miste adgangen til dine mønter, skal du flytte dem til en sikker post-kvante-adresse. Men denne logik forudsætter, at ejeren stadig er aktiv på netværket, har den nødvendige tekniske viden og er villig til at interagere. I tilfælde af mistede tegnebøger er det simpelthen ikke muligt. Derfor vil de foreslåede regler betyde, at man indefryser en andens aktiver uden dennes samtykke eller medvirken.

Situationen er endnu mere omstridt, når det drejer sig om Satoshi Nakamoto. Hans anslåede 1 million BTC er aldrig blevet flyttet, men forbliver offentligt synlige takket være sporbare ældre adresser. Med de nuværende priser er de over 118 milliarder dollars værd - nok til at placere Bitcoins skaber blandt de ti rigeste personer på kloden. Og det er netop disse mønter, som forslaget søger at "sætte i karantæne" i fem år - uden noget bevis for, at deres ejer overhovedet er i live.

Loading...

Selv om det fremstilles som en sikkerhedsforanstaltning, rejser dette indgreb grundlæggende spørgsmål om Bitcoins kerneprincip: "Ikke dine nøgler, ikke dine mønter." Hvis den private nøgle ikke har ændret sig, men fællesskabet beslutter, at pengene ikke længere kan bruges - kan systemet så stadig hævde at være virkelig decentraliseret?

Kvantepanik - for tidligt?

På trods af nogle alarmistiske prognoser er de fleste eksperter enige om, at nutidens kvantecomputere ikke er i nærheden af at kunne bryde ECDSA eller SHA-256. De nuværende prototyper lider under ustabilitet, begrænset regnekraft og høje fejlrater. Den fremherskende konsensus antyder, at det vil tage mindst et årti mere, før de udgør en reel trussel.

Alligevel argumenterer personer som Lopp for, at proaktiv forberedelse er afgørende. I maj påpegede han, at kvante-resistente signaturordninger har en tendens til at være meget større - en potentiel byrde for blockchain-skalerbarheden. Han understregede også, at de offentlige nøgler til ældre adresser allerede er eksponeret, hvilket gør dem sårbare i sig selv.

Hvem får noget ud af det - og hvor fører det hen?

Mens BIP-forslaget præsenteres som en beskyttelsesforanstaltning, kan dets konsekvenser række langt ud over tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Faktisk giver det Bitcoin-samfundet autoritet til at beslutte, hvilke mønter der er "sikre nok" til at forblive i omløb. Det skaber en potentielt farlig præcedens: Mønter kan blive begrænset eller markeret uden nogen form for brud eller overtrædelse af konsensus - blot på grund af en opfattet fremtidig risiko.

Der er også en markedsdimension at overveje. Hvis ældre mønter anses for at være uanvendelige, skrumper den cirkulerende forsyning af BTC effektivt. Det kan påvirke likviditeten, prisdannelsen og investorernes tillid på lang sigt. På den anden side kan indefrysning af sovende tegnebøger - især højt profilerede - fjerne den vedvarende usikkerhed og reducere frygten for pludselige markedsdumps.

Etik efter kvantum

Bitcoin blev designet som et netværk, hvor intet kan ændres uden samtykke fra alle noder. Derfor kræver selv de mindste protokoljusteringer ofte mange års debat og koordinering. Men Lopps BIP handler ikke kun om en teknisk opgradering - det handler om at omdefinere, hvem der får adgang til en del af BTC-forsyningen. Selv om det er drevet af sikkerhedshensyn, markerer det et skift i retning af centraliseret beslutningstagning.

Derfor handler den virkelige samtale ikke kun om kryptografi, algoritmer eller teoretiske gennembrud inden for kvantecomputere. Det centrale spørgsmål er: Hvem skal bestemme, hvad der er sikkert - og hvad der ikke er?

Og endnu vigtigere: Kan dette øjeblik blive point of no return for den decentrale vision, som Satoshi engang stod for?