Trezors sikkerhedschef: Det er lettere at narre brugere end at hacke en kryptopung

​Hardware-wallets betragtes som en af de sikreste måder at opbevare digitale aktiver på. De seneste sikkerhedshændelser har dog sået tvivl om selv disse enheder. I et interview med Traders Union taler Trezors sikkerhedschef, Jan Komarek, om sårbarheder i cold wallets, risiciene ved Bitcoin-ETF'er og udfordringerne ved at overdrage kryptovaluta til arvinger.

Hvorfor hardware-wallets stadig er sårbare

Trezor er en af pionererne på markedet for hardware-wallets til kryptovaluta. Virksomheden lancerede sin første enhed tilbage i 2014. Teknologien til opbevaring af digitale aktiver er blevet markant forbedret siden da, men selv specialiserede enheder står fortsat over for alvorlige sikkerhedsudfordringer.

Et af de mest opsigtsvækkende tilfælde var sikkerhedsbruddet hos Coldcard i juli 2026. Ifølge Galaxy Research oversteg de bekræftede tab for brugerne $112 millioner. Hændelsen skyldtes en firmwarefejl, som gjorde det muligt for angribere at rekonstruere private nøgler uden fysisk adgang til enhederne.

Komarek mener, at hændelsen afslørede en alvorlig svaghed i sikkerhedspraksis inden for kryptovaluta, men ikke svækkede argumentet for selvforvaltning.

“Problemet med Coldcard skyldtes en fejl i Coldcards egen firmware. En kodeændring i 2021 betød, at nogle af deres enheder sprang hardwaregeneratoren for tilfældige tal over og i stedet brugte en svag softwarebaseret generator. De seeds, som disse enheder oprettede, var langt nemmere at gætte, end de burde have været.”

Sårbarheder af denne type bliver dog ikke altid opdaget, før angribere udnytter dem. Det rejser bredere spørgsmål for producenterne om pålideligheden af deres enheders sikkerhedsarkitektur.

“Læren, jeg drager af det, er, at kritiske sikkerhedsfunktioner aldrig bør afhænge af et enkelt forsvarslag.”

Tekniske sårbarheder udgør dog kun en del af truslen. Angribere foretrækker i stigende grad at omgå enhedernes beskyttelse ved at udnytte psykologisk manipulation og fejl begået af indehavere af kryptovaluta.

“Det svageste punkt i dag er som regel personen, der har enheden, og det ved angriberne. Det kræver et laboratorium og specialudstyr at bryde en sikkerhedschip, hvis det overhovedet er muligt. Det kræver blot én overbevisende e-mail at narre nogen til at indtaste sin gendannelsesfrase på et falsk website.”

Hvad er sikrest: en hardware-wallet eller en smartphone?

Fremskridt inden for mobilteknologi har rejst spørgsmål om behovet for at købe en separat enhed til opbevaring af kryptovaluta. Moderne smartphones er udstyret med sikre chips og kan fungere som crypto-wallets, mens nogle eksperter anbefaler at bruge en dedikeret telefon til formålet. Denne tilgang har dog sine begrænsninger.

“Telefoner har godt sikkerhedsudstyr i dag, så argumentet er ikke dumt. Problemet er alt det andet, en telefon gør. Den er online hele tiden og kører et operativsystem, som man er nødt til at stole på, og som man stort set ikke kan undersøge.”

Det kan mindske visse risici at holde en smartphone helt offline, men det gør også kryptovalutatransaktioner mere komplicerede. For mange brugere er bekvemmelighed fortsat lige så vigtig som teknisk sikkerhed.

“Der er situationer, hvor en wallet på telefonen er det rette værktøj. Til små beløb, som du bruger i hverdagen, er det som kontanter i lommen, og bekvemmelighed betyder noget. Til opsparing ville jeg bruge en hardware-wallet.”

Påvirker antallet af understøttede kryptovalutaer walletens sikkerhed?

Producenter af hardware-wallets griber det forskelligt an at understøtte digitale aktiver. Nogle enheder er udelukkende designet til Bitcoin, mens andre giver brugerne mulighed for at opbevare dusinvis eller endda hundredvis af kryptovalutaer. Men påvirker denne alsidighed sikkerheden?

“Hver coin, en wallet understøtter, tilføjer firmware, og mere firmware betyder flere steder, hvor der kan gemme sig en fejl. Det er en reel afvejning.”

Når brugere vælger en crypto-wallet, overvejer de ofte antallet af understøttede aktiver, producentens omdømme og ekstra funktioner. Det kan dog være svært at vurdere en enheds sikkerhed uden specialiseret teknisk viden.

“Men antallet af coins afgør ikke, om en wallet er sikker. Coldcard er en enhed, der kun understøtter Bitcoin, og fejlen, der ramte den, lå i genereringen af seeds, som alle wallets har. Det vigtigste er, hvor omhyggeligt den grundlæggende kode er skrevet, og om folk uden for virksomheden kan gennemgå den.”

Den anden side af rivaliseringen mellem Trezor og Ledger

Trezor konkurrerer med den franske producent af hardware-wallets Ledger. Rivaliseringen handler dog om langt mere end salg af enheder. Sikkerhedsspecialister undersøger regelmæssigt konkurrenternes software- og hardwarekomponenter for sårbarheder.

Ledgers researchteam Donjon har især gentagne gange identificeret potentielle problemer i Trezor-enheder. Sådanne opdagelser kan rejse spørgsmål om produktsikkerheden, men Komarek betragter ikke denne praksis som illoyal konkurrence.

“Det er værdifuldt, uanset hvem forskerne arbejder for. Ledgers Donjon-team har rapporteret sine fund til os via ansvarlig offentliggørelse, vi har rettet det, der skulle rettes, og vi har takket dem offentligt.”

Han peger på undersøgelser af Trezor Safe 3 som et eksempel. Angrebet krævede, at Ledger-forskerne havde fysisk adgang til enheden, og de kunne ikke udtrække private nøgler eller pinkoder.

“Vi ønsker, at så mange som muligt leder efter problemer, og en konkurrent med et veludstyret laboratorium er omtrent så motiveret en kontrollant, som vi kunne ønske os. Jeg vil gerne se samme grad af ekstern granskning af alle wallets på markedet, og det er langt nemmere, når koden er offentlig.”

Hvorfor Bitcoin-ETF'er skaber nye risici

Introduktionen af spot-Bitcoin-ETF'er i USA har ændret markant på, hvordan investorer får eksponering mod kryptovalutaen. Investorer kan nu følge Bitcoins kursbevægelser via traditionelle børsmæglerkonti uden at oprette egne wallets eller håndtere private nøgler.

Den voksende popularitet af disse produkter har dog sat gang i en debat om, hvorvidt investering i Bitcoin-ETF'er kan betragtes som et reelt alternativ til at eje kryptovaluta direkte. Spørgsmålet er særligt vigtigt for tilhængere af decentralisering, som går ind for direkte kontrol over digitale aktiver.

»Jeg ser ingen modsætning. En ETF giver dig eksponering mod bitcoinprisen. Når du selv har dine nøgler, har du bitcoin. Det er forskellige produkter til forskellige formål, og begge dele kan sagtens eksistere side om side.«

Udbredelsen af børshandlede fonde ændrer også strukturen i ejerskabet af Bitcoin. Hvor individuelle brugere og kryptovalutabørser tidligere spillede en stor rolle på markedet, får store finansielle formidlere stadig større indflydelse.

»Set fra et sikkerhedsperspektiv er der også et spørgsmål om koncentration. Et lille antal depotforvaltere opbevarer størstedelen af bitcoin i amerikanske spot-ETF'er, hvilket gør dem til et meget stort mål. Ved selvforvaring fordeles risikoen på millioner af individuelle enheder.«

Forskellen mellem de to tilgange handler ikke kun om sikkerhed, men også om ejerens mulighed for at kontrollere og bruge sine aktiver.

»Det værste ville være, hvis alle besluttede, at en ETF-andel er det samme som at eje bitcoin. Med en ETF kan du ikke flytte den, bruge den til betaling eller tage den ud af platformen. En anden har nøglerne.«

Sådan giver du kryptovaluta videre til arvinger

Selvforvaring giver ejere af digitale aktiver fuld kontrol over deres midler, men gør dem også ansvarlige for at beskytte deres private nøgler. Det bliver særligt udfordrende, når kryptovaluta skal gives videre til arvinger.

I modsætning til bankkonti kan adgangen til en kryptopung ofte ikke genskabes gennem et pengeinstitut eller ved en retskendelse. Hvis ejeren dør uden at efterlade de nødvendige oplysninger, kan midlerne blive permanent utilgængelige.

Komarek erkender, at der endnu ikke findes en universel løsning på problemet.

»Der findes ikke ét produkt, der løser det her i dag, og det er et stort problem, som jeg mener, vi bør tage hånd om. Det svære er, at alt, der gør det nemmere for familien at få adgang, også gør det nemmere for andre.«

En mulig løsning er at dele en sikkerhedskopi af en wallet op i flere dele. For at genskabe adgangen kræves et bestemt antal dele, for eksempel to ud af tre. De kan opbevares forskellige steder eller betros til forskellige arvinger.

En anden mulighed er at bruge forskellige adgangsfraser til separate, skjulte wallets, så ejeren på forhånd kan bestemme, hvilke aktiver hver arving kan arve.

Selv en nøje tilrettelagt arveordning kan dog ikke helt fjerne potentielle problemer mellem de involverede.

»Begge muligheder kræver en vis grad af tillid mellem dig og dem, der arver.«

Hvad står i vejen for, at hardware-wallets bliver mainstream?

Trods kryptovalutaindustriens vækst er hardware-wallets stadig nicheprodukter. De fleste investorer foretrækker at opbevare deres aktiver på børser eller bruge mobilapps frem for selv at håndtere deres private nøgler.

Ifølge estimater, som Komarek henviser til, bruger kun 12 millioner til 13 millioner ud af cirka 600 millioner kryptovalutaindehavere verden over hardware-wallets. Det svarer til omkring 2% af markedet.

»De fleste forestiller sig stadig, at selvforvaring er noget for ingeniører. Og de er bekymrede for gendannelsesfrasen. Hvad hvis jeg mister den? Hvad hvis jeg skriver den forkert ned?«

Udfordringen skyldes ikke kun teknologisk kompleksitet. Brugerne er vant til finansielle tjenester, hvor banker eller andre institutioner påtager sig et delvist ansvar for at genskabe adgangen og løse problemer. Ved selvforvaring findes der ingen sådan mellemmand.

»Et bankkort føles velkendt, fordi der står en bank bag det. Med en hardware-wallet er det dig, der har kontrollen, og det skal forklares første gang. Derfor skal branchen blive bedre til at undervise på et klart og letforståeligt sprog – både skriftligt og personligt.«

Planlægger Trezor en børsnotering?

Samtidig fortsætter producenter af hardware-wallets med at udvikle deres virksomheder og undersøge nye vækstmuligheder. I takt med at flere kryptovalutavirksomheder går på børsen, opstår spørgsmålet, om Trezor også vil forsøge at blive børsnoteret.

Komarek oplyser ikke om konkrete planer om en børsnotering, men understreger betydningen af virksomhedens uafhængighed.

»Trezor er uafhængig, og det er vi stolte af. Det betyder, at vi ikke skal stå til ansvar over for eksterne investorer. Sikkerhed har altid været vores højeste prioritet, og uafhængigheden betyder, at ingen uden for virksomheden kan nedprioritere den.«

I sidste ende er selvforvaring stadig en afvejning mellem kontrol over digitale aktiver og personligt ansvar for deres sikkerhed. Selv om hardware-wallets bliver mere avancerede, kan de ikke helt fjerne svindel, risikoen for at miste adgangen til midler eller udfordringerne ved at give kryptovaluta videre til arvinger.