WeFi-chef: Bankerne overdriver truslen fra stablecoins

​Traditionelle banker frygter at miste indlån til stablecoins og presser på for begrænsninger af kryptovirksomheder. Men hvor reel er denne trussel, og kan blockchain-baserede platforme konkurrere med branchens største aktører? I et interview med Traders Union drøfter WeFi's CEO Maksym Sakharov bankvæsenets fremtid, regulering af stablecoins og kunstig intelligens' rolle inden for investering.

Hvorfor stablecoins er blevet en trussel mod bankindlån

Et af de vigtigste stridspunkter på det amerikanske finansmarked er, om indehavere af stablecoins skal have lov til at optjene belønninger. Traditionelle banker er imod sådanne betalinger, fordi de frygter, at indlån flyttes over i digitale dollars. Kryptovirksomheder ser derimod disse begrænsninger som en hindring for konkurrence.

Sakharov mener, at spørgsmålet bør vurderes ud fra den faktiske indvirkning på långivningen i den amerikanske økonomi.

»Jeg forstår godt, hvorfor bankerne er bekymrede for at miste indlån. De bruger pengene til at yde lån, men jeg mener, at faren bliver overdrevet. Det Hvide Hus' Council of Economic Advisers anslog, at et effektivt forbud mod afkast for at holde stablecoins kun ville øge bankernes udlån med 2,1 milliarder dollars, svarende til cirka 0,02 % af de samlede lån.«

Debatten er blevet intensiveret, efterhånden som USA implementerer GENIUS Act, der fastsætter regler for betalingsstablecoins. I oktober lempede Office of the Comptroller of the Currency (OCC) sin tilgang til belønninger, der udbetales gennem tredjeparter. Tilsynsmyndigheden vil nu undersøge mulige overtrædelser fra sag til sag.

Ifølge Sakharov skaber denne usikkerhed yderligere udfordringer for mindre kryptovirksomheder.

»OCC har ikke givet virksomhederne en klar test til at afgøre, hvilke ordninger der er tilladt. Store virksomheder kan betale advokater for at gennemgå reglerne. Mindre kryptovirksomheder holder måske helt op med at tilbyde belønninger. Det kan give bankerne en fordel, uden at de behøver at gøre noget.«

Fra januar 2027 får udstedere af stablecoins forbud mod at betale renter alene for at have deres tokens. Belønninger, der tilbydes gennem andre tjenester, er dog fortsat til debat.

Sakharov mener, at tilsynsmyndighederne skal skelne tydeligt mellem tilladte og forbudte belønningsordninger. En vigtig faktor er, hvor pengene til kundebetalingerne kommer fra.

»Men hvis en uafhængig app betaler cashback fra sit eget budget, når nogen foretager et køb, ville jeg betragte det som almindelig konkurrence, forudsat at ordningen er reel.«

Hvordan adskiller en deobank sig fra en neobank?

I de senere år er betegnelsen »neobank « blevet stadig mere udbredt i finansbranchen. Disse digitale banker tilbyder velkendte finansielle tjenester via mobilapps. De fleste er dog stadig afhængige af traditionel bankinfrastruktur.

WeFi foreslår en anden model, kaldet Deobank, som bruger blockchain-infrastruktur til at registrere saldi og afvikle betalinger. Sakharov forklarer, hvordan denne tilgang adskiller sig fra traditionelle neobanker.

»Transaktioner kan kontrolleres direkte på netværket. Kunderne kan stadig bruge velkendte banktjenester, men får større indsigt i deres midler og mere kontrol over, hvordan de opbevares og overføres.«

Blockchain-infrastruktur udelukker ikke samarbejde med traditionelle betalingsnetværk. I april annoncerede WeFi et partnerskab med Visa, som også udvider afvikling med stablecoins. Sakharov mener, at folk skal kunne bruge digitale valutaer til daglige indkøb, hvis de skal vinde bred udbredelse.

»Hvis nogen får løn i digitale dollars, vil de stadig gerne bruge pengene på dagligvarer eller en hotelregning. Og forretningen vil bare modtage en almindelig kortbetaling.«

Hvor efterspørgslen efter digitale dollars er størst

Uden for USA og Europa drives udbredelsen af stablecoins i høj grad af adgang til finansielle tjenester. I nogle lande er internationale overførsler stadig dyre, mens det kan være vanskeligt at åbne en konto i udenlandsk valuta.

Denne efterspørgsel er især tydelig i Sydøstasien. Ifølge Chainalysis gennemførte Filippinerne, Thailand og Vietnam 5,4 millioner peer-to-peer-kryptooverførsler på hver under 10.000 dollars i de 12 måneder frem til juni 2026. Disse transaktioner udgjorde 14,4 % af det globale antal.

Sakharov mener, at tallene først og fremmest afspejler enkeltpersoners og virksomheders praktiske behov.

»En stor del af efterspørgslen kommer fra folk, der har helt konkrete problemer med penge. En person, der arbejder i udlandet, skal sende penge hjem til familien. En lille virksomhed skal betale en leverandør i et andet land. Nogle gange er det svært at åbne en dollarkonto, eller også er den tilgængelige internationale betalingstjeneste dyr.«

Overførsel af stablecoins løser dog ikke alle problemer. Modtagere skal ofte veksle deres digitale aktiver til lokal valuta, hvilket kræver adgang til pålidelige udbydere af finansielle tjenester.

Hvorfor regulering er ved at blive en afgørende faktor

I EU er forordningen om markeder for kryptoaktiver (MiCA) blevet grundlaget for regulering af kryptomarkedet. Den fastsætter fælles krav til udbydere af kryptotjenester og giver virksomheder, der er godkendt i ét EU-land, mulighed for at tilbyde omfattede tjenester i hele EU, når de nødvendige procedurer er fulgt.

Sakharov ser indførelsen af fælles regler som en vigtig fordel for det europæiske marked.

»Kryptovirksomheder i Europa har i årevis skullet håndtere forskellige nationale tilgange til licensering. MiCA giver dem en fælles ramme, og det ser jeg som et fremskridt.«

Samtidig medfører det ekstra omkostninger at overholde de nye krav. For mindre virksomheder kan licensering og juridisk rådgivning være en betydelig byrde. Nogle produkter passer heller ikke uden videre ind i de eksisterende regulatoriske kategorier.

Uden for Europa foretrækker Sakharov især De Forenede Arabiske Emirater. Dubai har en særlig tilsynsmyndighed for virtuelle aktiver, VARA, mens visse stablecoin-tjenester er underlagt regler fra UAE's centralbank.

»Hvis jeg skulle vælge ét sted, ville jeg vælge UAE, især Dubai. Emiratet har en veletableret finanssektor, så der er gode praktiske grunde til at være der ud over selve kryptoindustrien.«

Ifølge Dubai International Financial Centre (DIFC) var mere end 1.100 regulerede finansvirksomheder aktive der i første halvår af 2026. Denne koncentration af finansielle institutioner giver kryptoprojekter mulighed for at samarbejde med traditionelle finansvirksomheder.

En udviklet finansiel infrastruktur betyder dog ikke nødvendigvis, at det er let at opfylde de regulatoriske krav. Sakharov peger på høje licensomkostninger og behovet for at overholde regler fra flere tilsynsmyndigheder.

Sådan vil AI ændre brugen af stablecoins

Et andet område inden for udviklingen af finansiel teknologi er integrationen af kunstig intelligens og blockchain. AI-agenter kan allerede gennemføre visse transaktioner med digitale aktiver inden for de forbrugsgrænser, som brugerne har fastsat.

WeFi forudsagde tidligere, at AI og account abstraction ville gøre stablecoins og DeFi mere tilgængelige for almindelige brugere. Sakharov mener, at nogle af disse forudsigelser allerede er ved at blive til virkelighed.

»Hvis du vil sende digitale dollars til nogen fra en almindelig kryptowallet, skal du måske først købe en anden kryptovaluta alene for at dække transaktionsgebyret. Nogle nyere wallets klarer det for dig. Du indtaster beløbet, bekræfter betalingen, og så er du færdig.«

Ifølge Sakharov rækker AI's potentiale ud over betalingsbehandling. I fremtiden kan sådanne systemer også spille en rolle i mere komplekse finansielle transaktioner.

»Jeg kan forestille mig, at AI hjælper folk med at sammenligne omkostninger og risici ved forskellige DeFi-lånetjenester, før de investerer penge i en af dem. Men jeg ville stadig selv godkende enhver investering, før en AI-agent flyttede mine penge.«

Hvad bremser tokenisering af fast ejendom

Selvom finansvirksomheder i stigende grad interesserer sig for tokenisering af aktiver fra den virkelige verden, udvikler nogle dele af markedet sig langt langsommere end forventet.

Sakharov, der tidligere var med til at etablere en blockchain-platform til ejendomshandler, mener, at en af de største hindringer er kompleksiteten ved at fastlægge og beskytte investorernes juridiske rettigheder.

»Hvis nogen køber en token, der repræsenterer 10 % af en ejendom, skal de vide, hvad de faktisk ejer. Tokenen kan give dem ejerandele i et selskab, der ejer ejendommen, uden at de har direkte ejerskab til den. Det er aftaledokumenterne, der fastlægger deres rettigheder.«

Et andet alvorligt problem er det sekundære marked for tokeniseret fast ejendom. Ifølge Sakharov undervurderede branchen i første omgang dette problem.

»En investor vil måske sælge efter et år og opdage, at der ikke er nogen købere. Udstedelsen af en token skaber ikke efterspørgsel efter den, så investorens penge kan forblive bundet i investeringen.«

Sakharov forventer, at tokenisering bliver mere udbredt, men ser den ikke som en universalløsning for ejendomsmarkedet. Blockchain kan forenkle visse dele af transaktionerne, men kan ikke erstatte juridisk anerkendte ejendomsregistre eller finansielle institutioners medvirken.

Kan nye platforme udfordre JPMorgan og HSBC?

Store finanskoncerner eksperimenterer allerede aktivt med blockchain. JPMorgan bruger sin Kinexys-platform til betalinger og afvikling, mens HSBC udvikler en tokeniseret indlånstjeneste, der gør det muligt for erhvervskunder at gennemføre transaktioner døgnet rundt.

Udviklingen inden for blockchain-teknologi rejser dog spørgsmål om det fremtidige forhold mellem traditionelle banker og nye finansielle platforme. Sakharov mener, at både konkurrence og samarbejde er muligt.

»Ja, jeg tror, at blockchainbaserede banker vil konkurrere med de etablerede banker, især inden for internationale betalinger. Hvis en mindre udbyder kan overføre penge hurtigere eller billigere, vil kunderne lægge mærke til det.«

Traditionelle banker har dog fortsat væsentlige fordele, herunder etablerede kundebaser, licenser og omfattende udlånsvirksomhed. Sakharov mener derfor, at nye blockchain-platforme ikke kun vil konkurrere med disse institutioner, men også kan levere teknologi, der moderniserer den eksisterende finansielle infrastruktur.