Blockchain og offentlige finanser: Et værktøj til gennemsigtighed eller total kontrol?

Den tidligere Binance CEO Changpeng Zhao mener, at regeringer verden over bør bruge blockchain til at overvåge udgifter og sikre gennemsigtighed.

Ved første øjekast virker ideen logisk. Blockchain er ikke bare en teknologi, men et stærkt værktøj til at bekæmpe korruption, økonomisk svindel og forkert fordeling af budgetmidler. Men en dybere analyse afslører et kritisk dilemma: At integrere blockchain i statsfinanserne er ikke kun et skridt i retning af gennemsigtighed, men også en potentiel mekanisme til total kontrol over økonomien og borgerne.

Blockchain som en mekanisme mod korruption

En af blockchains vigtigste fordele er registreringernes uforanderlighed. I modsætning til traditionelle regnskabssystemer, hvor data kan ændres, slettes eller skjules, registrerer blockchain permanent alle transaktioner. Det betyder, at

- enhver borger kan kontrollere, hvordan offentlige midler bruges.- embedsmænd kan ikke stjæle penge gennem fiktive udbud eller oppustede kontrakter.- fordelingen af budgetmidler bliver gennemsigtig og automatiseret.

Hvis der f.eks. er afsat 1 milliard dollars til vejbyggeri, kan brugerne i realtid spore, hvilke virksomheder der har modtaget midlerne, hvilket arbejde der er udført, og hvor mange penge der er tilbage.

Loading...

En lignende tilgang er allerede ved at blive testet i Estland, hvor blockchain bruges til at gemme lægejournaler, offentlige kontrakter og endda valgresultater. Men én ting er at styre specifikke sektorer med blockchain, noget helt andet er at omstille et helt nationalt finanssystem til det.

Hvordan regeringer kan bruge blockchain

Hvis alle offentlige transaktioner blev registreret på blockchain, ville der opstå flere scenarier:

- gennemsigtige offentlige udgifter: Skatteyderne ville kunne se præcis, hvordan deres penge bliver brugt.- Automatisering af offentlige finanser: Intelligente kontrakter kunne eliminere menneskelige fejl i forbindelse med udbetaling af tilskud og pensioner.- Bekæmpelse af skyggeøkonomien: Alle finansielle strømme vil kunne spores, hvilket gør skatteunddragelse og hvidvaskning af penge sværere.

Der opstår dog et grundlæggende spørgsmål: Vil en sådan blockchain være decentraliseret (uafhængig af en enkelt myndighed), eller vil den forblive under fuld regeringskontrol?

Hvor slutter gennemsigtigheden, og hvor begynder kontrollen?

Hvis regeringer etablerer fuld kontrol over blockchain-netværk, kan teknologien udvikle sig fra et gennemsigtighedsværktøj til et masseovervågningssystem. Forestil dig et scenarie, hvor staten ikke kun sporer sine udgifter, men også overvåger alle sine borgeres finansielle transaktioner. De potentielle konsekvenser omfatter:

- Fuldstændig sporing af personlige udgifter. Myndighederne vil kunne se, hvem der bruger penge hvor og på hvad.- Begrænsninger i den økonomiske frihed. Regeringen kan indføre "målrettede" budgetter, så penge kun kan bruges på forhåndsgodkendte kategorier.- digital censur. Visse organisationer eller enkeltpersoner kan blive nægtet adgang til finansielle tjenester.

Disse scenarier er ikke længere science fiction. I Kina påvirker det sociale kreditsystem allerede borgernes økonomiske adfærd og har indflydelse på deres adgang til lån, transport og jobmuligheder. Hvis det kombineres med blockchain, kan regeringer få en hidtil uset grad af kontrol.

Digitale centralbankvalutaer (CBDC'er)

Mange lande er allerede i gang med at udvikle digitale centralbankvalutaer (CBDC'er) baseret på blockchain-teknologi. EU er i gang med at udvikle den digitale euro, USA forsker i den digitale dollar, og Kina tester aktivt den digitale yuan.

Forskellen mellem traditionelle kryptovalutaer (f.eks. Bitcoin) og statskontrollerede CBDC'er er dog enorm:

- Bitcoin er decentraliseret og ikke kontrolleret af nogen regering.- CBDC'er er fuldt ud kontrolleret af centrale myndigheder.

Det betyder, at regeringer i fremtiden automatisk kan begrænse borgernes forbrug, indføre negative renter eller endda "udløbe" penge baseret på politiske eller økonomiske forhold.

Hvilken blockchain er bedst til regeringsbrug?

At vælge den rigtige blockchain er afgørende for at sikre både gennemsigtighed og sikkerhed i den offentlige økonomistyring. Her er nogle af de mest lovende muligheder:

Ethereum

Ethereum er førende inden for smarte kontrakter og decentrale applikationer. Det er en af de mest udbredte blockchains, hvilket gør den til et ideelt valg til gennemsigtig økonomistyring. Med Ethereum 2.0 (Proof-of-Stake) er energiforbruget faldet betydeligt, hvilket gør det til en mere bæredygtig løsning.

Cardano

Cardano er kendt for sin videnskabelige tilgang og fokus på bæredygtighed. Den bruger Proof-of-Stake, hvilket gør den energieffektiv, samtidig med at den sikrer sikkerhed og pålidelighed for finansielle operationer.

Polkadot

Polkadot er designet til at integrere flere blockchains, hvilket gør den særligt værdifuld for offentlige systemer, der opererer på tværs af forskellige platforme. Dens parachain-arkitektur muliggør skalerbarhed og fleksibilitet, så infrastrukturen kan tilpasses specifikke nationale behov.

Solana

Solana udmærker sig ved høj hastighed og lave transaktionsomkostninger, hvilket gør den optimal til hyppige transaktioner. Med en kapacitet på op til 65.000 transaktioner pr. sekund tilbyder den høj skalerbarhed, mens dens lave gebyrer giver mulighed for omkostningseffektiv drift. Det gør Solana ideel til applikationer, der kræver øjeblikkelig interaktion.

BNB-kæden

BNB Chain er en højtydende blockchain, der er designet til skalerbarhed og omkostningseffektivitet. Ved hjælp af Proof of Staked Authority (PoSA) kombinerer den lave gebyrer og højhastighedsbehandling, hvilket gør den attraktiv til regeringsbrug. Men dens centralisering på grund af et begrænset antal validatorer giver anledning til bekymring om kontrol og potentielle sårbarheder.

Tezos

Tezos er kendt for sin selvopgraderende mekanisme, der giver mulighed for forbedringer uden netværksopsplitninger (forks). Det giver fleksibilitet, langsigtet bæredygtighed og sikkerhed, hvilket gør det til en stærk mulighed for at administrere og lagre følsomme regeringsdata.

Så hvis decentralisering og et veletableret økosystem er en prioritet, er Ethereum det bedste valg. Hvis skalerbarhed og lave omkostninger er afgørende, kan Solana eller Polkadot være bedre muligheder. For regeringer med fokus på bæredygtighed ville Cardano eller Tezos være ideelle.

Loading...

Hvor er balancen?

Integrationen af blockchain i offentlige systemer er uundgåelig. Det virkelige spørgsmål er, hvilken form denne blockchain vil tage - om den vil være decentraliseret og gennemsigtig, så borgerne har lige adgang til information, eller centraliseret og regeringskontrolleret, så teknologien bliver et instrument til masseovervågning.

Changpeng Zhao har måske ret - blockchain har potentialet til at gøre statsfinanserne gennemsigtige. Men hvis denne teknologi falder i de forkerte hænder, kan vi ende i en verden, hvor alle finansielle transaktioner ikke kun registreres, men også godkendes af staten.

Det ultimative spørgsmål er stadig: Er vi klar til at give regeringerne absolut kontrol over vores penge?