De Cos og Knot er favoritter til at efterfølge Lagarde i ECB
Europæiske ledere mødes i Bruxelles den 26.-27. november for at drøfte, hvem der skal afløse Christine Lagarde som formand for Den Europæiske Centralbank. Hendes beslutning om at træde tilbage den 7. februar 2027 har sat fart i kampen om lederskabet, som kan ændre pengepolitikken i hele eurozonen.
Højdepunkter
- Forhandlinger om ECB's næste chef finder sted 26.-27. november.
- Lagarde fratræder den 7. februar 2027.
- De Cos og Knot fører i kampen om posten.
Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.
Bloomberg rapporterede, at formanden for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, forventer, at lederne udpeger en foretrukken kandidat i november og træffer en endelig beslutning i december. Den fremskyndede tidsplan følger efter Lagardes udmelding torsdag om, at hun fratræder før tid. Hun stopper næsten ni måneder før udløbet af sin otteårige embedsperiode i oktober 2027.
De Cos og Knot er de førende kandidater
Pablo Hernández de Cos, den tidligere chef for Spaniens centralbank, der nu står i spidsen for Bank for International Settlements, og den tidligere chef for den hollandske centralbank Klaas Knot er de førende kandidater. En spørgeundersøgelse blandt økonomer i oktober pegede på De Cos som favorit, men forhandlinger mellem europæiske regeringer kan føre til, at en anden kandidat kommer i spil.
Udnævnelsen kræver enighed blandt eurolandenes regeringer. Finansministrene skal forberede en anbefaling, og Europa-Parlamentet skal høres. Tysklands forbundskansler Friedrich Merz forventer, at der træffes en beslutning inden årets udgang, hvilket giver lederne begrænset tid til at forhandle om en af Europas mest indflydelsesrige økonomiske udnævnelser.
Kampen kan også blive en del af en større rokade. Medlem af ECB's direktion Isabel Schnabel planlægger at fratræde før tid i 2027, mens cheføkonom Philip Lanes mandat udløber i maj. Regeringerne kan derfor forhandle om de tre poster samlet og afveje nationale interesser mod institutionel erfaring.
Lagardes afgang rejser spørgsmål om ECB's uafhængighed
Lagarde blev ECB-formand i november 2019 som efterfølger for Mario Draghi. Hendes tidlige afgang sker på baggrund af spekulationer om en mulig fremtidig rolle på World Economic Forum og hendes interesse for udviklingen omkring det franske præsidentvalg.
Tidspunktet har politiske konsekvenser, fordi Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil være med til at vælge hendes efterfølger, inden hans præsidentperiode slutter. Det kan øge opmærksomheden på ECB's uafhængighed, især mens Frankrig står over for politisk usikkerhed og et stigende pres på statsgældsmarkederne.
Lagardes afgang bryder også med forventningen om, at ECB-formænd sidder hele deres otteårige embedsperiode. Før hende var Wim Duisenberg den eneste formand, der fratrådte før tid, som led i en aftale indgået, før institutionen begyndte sit virke i 1998.
Pengepolitik og obligationsmarkeder øger indsatsen
Den næste ECB-formand skal føre pengepolitik for 21 eurolande og mere end 350 millioner mennesker. Udnævnelsen sker, mens centralbanken står over for energidrevet inflation med forbindelse til konflikten i Iran, stigende statslige låneomkostninger og forventninger om endnu en renteforhøjelse i december.
Renten på tyske 10-årige statsobligationer lå på cirka 3,36% efter udmeldingen, mens renteforskellen på sammenlignelige franske obligationer fortsat var omkring 154 basispoint. Spændet afspejler investorernes bekymring over Frankrigs offentlige finanser og risikoen for bredere finansiel ustabilitet.
For markederne vil drøftelserne i november give det første fingerpeg om, hvorvidt europæiske ledere foretrækker kontinuitet i politikken eller en anden tilgang til inflation og finansiel stabilitet. Udnævnelsen i december kan afgøre, hvem der overtager disse udfordringer, når Lagarde fratræder i februar.
Som vi tidligere har rapporteret, fastholder ECB renten på 2,5%, mens inflationspresset fortsætter.
Seneste ECB nyheder
- Forex
- Crypto