Oliepriser falder på frygt for ny konflikt mellem USA og Iran
De globale oliepriser faldt fredag den 6. november og vendte dermed tidligere stigninger i løbet af handelsdagen. Investorerne vurderer risikoen for fornyede militære aktioner mellem USA og Iran efter midtvejsvalget til Kongressen, samtidig med at de håber på en diplomatisk løsning på konflikten.
Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.
Ifølge CNBC faldt futures på Brent-råolie med 1,4% til $97 pr. tønde, selvom priserne tidligere på handelsdagen havde nærmet sig $100. Futures på amerikansk West Texas Intermediate (WTI)-råolie faldt med 1,5% til $89 pr. tønde.
Oliepriserne er faldet markant siden ugens begyndelse. Mandag blev Brent handlet til over $110 pr. tønde, mens WTI oversteg $100.
Bob McNally, grundlægger og direktør for Rapidan Energy Group, vurderer, at der er 80% sandsynlighed for fornyede fjendtligheder mellem USA og Iran. Han forudser, at en ny eskalering kan sende begge oliereferencer over $100 pr. tønde.
Eksperten mener, at uenigheder om Irans atomprogram fortsat er den største hindring for at løse konflikten. USA's præsident Donald Trump er fast besluttet på at forhindre Teheran i at anskaffe sig atomvåben, mens de iranske myndigheder ikke vil opgive landets atomkapacitet.
En våbenhvile er fortsat mulig
Samtidig er der tegn på et muligt diplomatisk gennembrud. Ifølge Reuters har Iran sendt et nyt forslag om atomprogrammet til Washington via Qatar. En højtstående iransk embedsmand sagde, at den amerikanske regering allerede er ved at gennemgå dokumentet.
Angreb på olietankere i Hormuzstrædet, hvorigennem en betydelig del af verdens olieforsyning passerer, skaber yderligere usikkerhed. Torsdag meldte Iran om yderligere tre angreb på skibe. Data fra Storbritanniens Maritime Trade Operations (UKMTO) viser, at hyppigheden af sådanne hændelser fortsat ligger tæt på rekordniveauet.
Andre analytikere deler bekymringen for en yderligere eskalering, herunder Lombard Odiers cheføkonom Samy Chaar og virksomhedens chef for investeringsstrategi, Luca Bindelli.
Oliemarkedet er derfor fanget mellem to modsatrettede scenarier. Fornyede fjendtligheder kan forstyrre forsyningen og udløse endnu en prisstigning, mens fremskridt i forhandlingerne mellem Washington og Teheran kan lægge yderligere nedadgående pres på oliepriserne.
Iran-krigen rammer republikanerne
Ved det amerikanske midtvejsvalg den 3. november sikrede Det Demokratiske Parti sig en klar sejr og fik kontrol over begge kamre i Kongressen. En af hovedårsagerne til republikanernes nederlag var den voksende utilfredshed i befolkningen med den langvarige krig mod Iran, der begyndte i februar 2026. Den militære konflikt førte til en kraftig stigning i benzinpriserne og prisen på andre varer og lagde yderligere pres på husholdningernes budgetter. Demokraterne udnyttede vælgernes frustration og vandt valgkampe selv i traditionelt republikanske delstater.
USA's præsident Donald Trump erkendte, at krigen med Iran var en af årsagerne til hans partis nederlag, men sagde, at han ikke fortrød at have indledt den militære operation. Ifølge Trump var Washingtons handlinger nødvendige for at forhindre Teheran i at anskaffe sig atomvåben. Demokraterne vil nu styrke kontrollen med Trump-regeringens politik, hvilket potentielt kan gøre det vanskeligere at fortsætte konflikten.
Som en påmindelse var oliepriserne tidligere begyndt at stige igen.
Seneste Brent nyheder
- Forex
- Crypto