Eurozonens økonomi tager fart, da servicesektoren accelererer

Eurozonens økonomi tager fart, da servicesektoren accelererer
Aktiviteten i eurozonen når det højeste niveau i tre år i september

​Aktiviteten i eurozonen accelererede i september til det stærkeste tempo i mere end tre år, da en uventet fremgang i servicesektoren kom oven i en stærkere udvikling i industrien. Tallene tyder på, at økonomien håndterer de højere energiomkostninger bedre end frygtet, selv om inflation og stigende låneomkostninger komplicerer udsigterne.

Højdepunkter

  • Eurozonens samlede PMI steg til 53,1 i september.
  • Tyskland og Frankrig klarede sig begge bedre end forventet.
  • Stærkere aktivitet kan styrke argumentet for højere ECB-renter.

Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.

S&P Globals samlede Purchasing Managers’ Index steg til 53,1 fra 52,0 i august ifølge data rapporteret af Bloomberg. Økonomerne havde forventet, at indekset ville falde til 51,7. En måling over 50 signalerer vækst, hvilket gør stigningen i september til en tydelig acceleration frem for blot endnu en måned med moderat vækst.

Tyskland og Frankrig overgik forventningerne

Fremgangen var bredt fordelt på eurozonens største økonomier. Aktiviteten i den tyske private sektor voksede i det hurtigste tempo siden oktober 2025, hjulpet af industrien, mens Frankrig uventet registrerede den stærkeste vækst i mere end to år.

Industrien har nydt godt af øgede investeringer i kunstig intelligens og forsvar, især i Tyskland. Servicesektoren fik også mere momentum, hvilket udvidede et opsving, der tidligere i højere grad havde været afhængigt af industrien. Nye ordrer steg i både industrien og servicesektoren, hvilket peger på fortsat momentum ind i fjerde kvartal.

Efterspørgslen efter batterier og industrielle investeringer har hjulpet økonomien med at modstå konflikten i Mellemøsten og den medfølgende stigning i råvarepriserne. ECB sagde denne måned, at eurozonen havde vist sig mere modstandsdygtig end forventet, og hævede sin vækstprognose for 2026 til 0,9 %.

Stærkere vækst møder højere inflation

Opsvinget medfører en pengepolitisk udfordring. Højere energipriser slår igennem i inflationen samtidig med, at erhvervsaktiviteten styrkes, hvilket mindsker behovet for, at ECB beskytter væksten med en lempeligere pengepolitik.

Centralbanken hævede sine tre styringsrenter med 25 basispoint den 10. september, hvilket var den anden forhøjelse siden konfliktens begyndelse i Mellemøsten. ECB’s stab forventer, at inflationen i gennemsnit vil være 3,0 % i 2026 og 2,5 % i 2027 og dermed forblive over målet på 2 % i hele perioden.

Embedsmændene har undgået at forpligte sig til en forudbestemt rentesti og siger, at fremtidige beslutninger vil afhænge af inflationen, nye økonomiske data og styrken af transmissionen af pengepolitikken.

Modstandsdygtighed giver ECB større råderum

PMI-tallene for september ændrer den balance, som beslutningstagerne står over for. En økonomi, der vokser hurtigere end forventet, kan lettere tåle strammere finansieringsvilkår, mens stærkere efterspørgsel også kan give højere energiomkostninger mulighed for at slå yderligere igennem i forbrugerpriserne.

OECD er også blevet mere positiv over for regionens udsigter i sin seneste prognose fra september. Samtidig ser ECB fortsat betydelig usikkerhed omkring energichokket fra konflikten i Mellemøsten, hvor den endelige effekt i høj grad afhænger af choktets varighed.

For markederne holder kombinationen af en PMI på 53,1, vedvarende inflation og modstandsdygtig vækst yderligere pengepolitiske stramninger klart i fokus.

Som vi tidligere har rapporteret, advarer Nagel om, at ECB muligvis får brug for yderligere renteforhøjelser.

Dette materiale kan indeholde tredjepartsmeninger, ingen af dataene og oplysningerne på denne webside udgør investeringsrådgivning i henhold til vores Ansvarsfraskrivelse. Selvom vi overholder strenge Redaktionelle Retningslinjer, kan dette indlæg indeholde referencer til produkter fra vores partnere.