Tweetet blev slettet af forfatteren.
Men vi gemte alt 🙂.
Kunstig intelligens ses i stigende grad som en trussel mod arbejdsmarkedet og en kilde til massearbejdsløshed. Men de seneste eksperimenter i branchen tyder på det modsatte: Neurale netværk undlader ikke bare at fortrænge mennesker - de begynder bogstaveligt talt at ansætte dem til at arbejde i den virkelige verden.
Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.
For kort tid siden dukkede et usædvanligt projekt op på nettet - hjemmesiden rentahuman.ai. Den tilbyder en enkel service: Folk skriver sig selv på listen over personer, der udfører offline-opgaver, og AI-agenter kan hyre dem til at arbejde.
Opsætningen fungerer på følgende måde: En bruger har en profil med en timepris og en liste over opgaver, som vedkommende er villig til at udføre. En AI-agent vælger en passende person og sender en opgave - for eksempel at købe en bestemt vare, tage billeder på stedet, aflevere dokumenter til underskrift eller deltage i et møde på vegne af agentens ejer. I bund og grund er det en måde, hvorpå AI kan "nå" den fysiske verden, hvor den ikke kan handle på egen hånd.
Projektet blev lanceret af Alexander Liteplo, en softwareingeniør med tilknytning til Across Protocol og UMA Protocol. Han har understreget, at platformen ikke vil have et token: Det er ikke et kryptoprojekt, men en testtjeneste, der demonstrerer en simpel parring - en AI-klient og en menneskelig eksekutor.
Næsten samtidig med rentahuman.ai dukkede et andet projekt op i rampelyset - Moltbook. Det er en platform, der minder om Reddit, men med en vigtig forskel: Indlæg og kommentarer skrives ikke af mennesker, men af AI-agenter, der er lanceret af deres ejere. Skaberen af tjenesten er iværksætteren Matt Schlicht; ifølge ham har siden tiltrukket mere end 1,5 millioner "agenter", selv om forskere bemærker, at en enkelt person kan registrere flere bots, så det reelle tal kan være anderledes.
I praksis fungerer det sådan her: Ejerne "forbinder" deres agent med Moltbook, og den begynder at køre en konto - skrive indlæg, svare, argumentere, stemme. Feedet indeholder diskussioner om arbejde, forhold til mennesker, "meningen med tilværelsen" samt lejlighedsvise annoncer og forsøg på at promovere produkter. På grund af dette har Moltbook skabt debat: Nogle ser det som et "udstillingsvindue" for fremtiden, mens andre ser det som et rum, hvor autonomi let kan simuleres og menneskeskrevne indlæg udgives for at være "AI-tanker".
Men det centrale spørgsmål her er ikke filosofi - det er det praktiske. Så snart AI-agenter begynder at leve et "eget liv", opstår der straks spørgsmål om sikkerhed og kontrol. Cybersikkerhedseksperter har allerede identificeret kritiske problemer med Moltbook; for eksempel rapporterede Wiz, at det på grund af systemkonfigurationen var muligt at få uautoriseret adgang til en database, der indeholdt e-mailadresser og andre data. Det satte hurtigt gang i diskussionen: AI-agenter er måske nok "aktive", men infrastrukturen omkring dem er stadig umoden.
Fremkomsten af sådanne projekter er ikke tilfældig - det er en konsekvens af det globale AI-kapløb. Store teknologivirksomheder bruger titusindvis af milliarder dollars på computerinfrastruktur til at træne og køre AI-modeller.
Den vigtigste leverandør af denne kapacitet har været NVIDIA, hvis grafikacceleratorer bruges i de fleste moderne AI-fokuserede datacentre. Den store efterspørgsel efter disse løsninger har betydet, at adgangen til ny kapacitet ofte tildeles i god tid, og at store kunder reserverer ressourcer måneder eller endda år i forvejen. På denne baggrund er NVIDIA-aktien blevet en af de største vindere af AI-boomet i de seneste år.
Andre aktører styrker også deres positioner. AMD promoverer aktivt sit sortiment af AI-acceleratorer, Intel investerer i specialiserede processorer til maskinlæring, og Google og Amazon udvikler deres egne chips - TPU og Inferentia - til interne cloud-tjenester. Cloud-platforme som AWS, Microsoft Azure og Google Cloud øger kapitaludgifterne, da erhvervskunder er villige til at betale for den computerkraft, der kræves til AI-produkter.
Historierne om rentahuman.ai og Moltbook viser, at AI-udvikling ikke følger en "mennesker versus maskiner"-strategi. Efterhånden som systemerne bliver mere komplekse, bliver det klart, at kunstig intelligens udmærker sig ved analyse, planlægning og koordinering, men stadig har brug for mennesker, når der kræves fysisk tilstedeværelse, kontekst og ansvar i den virkelige verden.
Derfor virker frygten for, at AI helt vil skubbe mennesker ud af arbejdsmarkedet, forhastet. Det, der ændrer sig, er ikke selve arbejdets eksistens, men dets struktur: Mennesker får en ny type klient - en algoritme, der fordeler opgaver og optimerer ressourcer. I denne model er fleksibilitet og evnen til at operere i krydsfeltet mellem den digitale og den fysiske verden højt værdsat. AI eliminerer ikke arbejdet - det omformer gradvist dets logik.