Olie over 110 dollar: Hvordan krigen med Iran ryster de globale markeder

Olie over 110 dollar: Hvordan krigen med Iran ryster de globale markeder
Hvorfor oliepriserne stiger til rekordniveauer

Oliepriserne har oversteget 110 dollars pr. tønde på grund af krigen med Iran og forsyningsforstyrrelser i Mellemøsten. Eskaleringen af konflikten førte til lukning af Hormuzstrædet - en vigtig rute, hvor omkring en femtedel af de globale olieforsyninger normalt passerer igennem. På baggrund af skibstrusler, produktionsnedskæringer og voksende geopolitiske spændinger oplever markedet en af de største prisstigninger i de seneste år.

Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.

Hvordan det hele startede

I løbet af weekenden oplevede de globale markeder en hidtil uset stigning i oliepriserne. Brent-olien, som for det meste havde ligget under 90 dollars pr. tønde i løbet af ugen, steg kortvarigt til næsten 120 dollars om mandagen. WTI viste en lignende udvikling. Samlet set steg Brent med ca. 27 % i løbet af den sidste uge, mens WTI steg med 35 %. Selv om priserne senere faldt tilbage til omkring 110 dollars, var det stadig den største ugentlige stigning for amerikansk råolie siden 1983.

Hovedårsagen til stigningen var forsyningsforstyrrelser i Mellemøsten forårsaget af krigen med Iran. En nøglefaktor var Hormuzstrædet, som normalt håndterer omkring 20 % af de globale olietransporter. Trafikken gennem den smalle vandvej er nu næsten lammet. Tankskibsselskaberne er tilbageholdende med at bruge ruten på grund af risikoen for angreb, og nogle forsendelser sidder simpelthen fast. Som følge heraf er olien begyndt at hobe sig op i lagerfaciliteterne, mens markederne er begyndt at indregne risikoen for en længerevarende forsyningsmangel.

Problemet har også påvirket regionens største producenter. I Irak faldt produktionen fra de tre vigtigste oliefelter i den sydlige del af landet med 70 % - fra 4,3 millioner til 1,3 millioner tønder om dagen. Kuwait er begyndt at skære ned på produktionen og har erklæret force majeure på forsendelser. De Forenede Arabiske Emirater sagde, at de omhyggeligt styrer offshore-produktionsniveauerne, da lagerfaciliteterne hurtigt fyldes op. Selv Saudi Aramco, verdens største olieeksportør, er begyndt at tilbyde råolie fra alternative steder uden for Den Persiske Golf - herunder Yanbu i Det Røde Hav, Ain Sokhna i Egypten og endda fra et tankskib i nærheden af Taiwan.

Hvad der sker i Iran, og hvordan verden reagerer

En anden faktor for markedet var den kraftige optrapning i selve Iran. Efter Ali Khameneis død blev hans søn Mojtaba Khamenei udnævnt til landets nye øverste leder. Ifølge iranske medier sikrede han sig afgørende støtte i ekspertforsamlingen, mens Den Islamiske Revolutionsgarde hurtigt svor fuld loyalitet over for den nye ledelse. For markedet signalerede dette, at Teheran har til hensigt at fastholde en hård linje, hvilket gør hurtige skridt i retning af nedtrapning usandsynlige.

Samtidig fortsatte de militære angreb. Israel angreb mål i Teheran og andre områder, bl.a. brændstofdepoter og faciliteter med tilknytning til missilinfrastruktur. Iran fortsatte til gengæld med at affyre missiler og droner mod Israel og staterne ved Den Persiske Golf. Infrastruktur uden for Iran blev også ramt: Bahrain rapporterede om skader på et afsaltningsanlæg, Kuwait og Saudi-Arabien opfangede missiler og droner, og der udbrød brand i olieinfrastrukturzonen Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater efter nedfaldne vragdele.

På denne baggrund er de store økonomier i gang med at forberede nødforanstaltninger. Ifølge Financial Times mødtes G7-finansministrene for at diskutere en mulig koordineret frigivelse af olie fra de strategiske reserver i samarbejde med Det Internationale Energiagentur. Disse reserver holdes af medlemslandene for at kunne reagere på større forsyningsafbrydelser.

I USA er presset også steget på præsident Donald Trumps regering for at udnytte den strategiske oliereserve. Den amerikanske SPR indeholder i øjeblikket ca. 415 millioner tønder olie. Til sammenligning frigav Washington ca. 180 millioner tønder i 2022, efter at Rusland havde invaderet Ukraine. Men selv den potentielle brug af nødreserver eliminerer ikke den største risiko - Hormuzstrædet forbliver effektivt lukket.

Konsekvenser for den globale økonomi

Den kraftige stigning i oliepriserne påvirker allerede andre markeder. Investorerne frygter, at dyr energi kan fremskynde inflationen og tvinge centralbankerne til at holde renten højere i længere tid. I Japan steg renten på lange statsobligationer f.eks. med omkring 11 basispoint. Analytikere hos Bloomberg Economics siger, at oliestigningen kan presse Bank of Japan til at hæve renten tidligere - muligvis i foråret i stedet for til sommer som tidligere forventet.

De høje energipriser skaber også problemer for lande, der er stærkt afhængige af brændstofimport. Ifølge Fitch Ratings overstiger udgifterne til olie- og gasimport i nogle asiatiske økonomier 3 % af BNP. Det gælder bl.a. Indien, Pakistan, Filippinerne og Thailand. Hvis oliepriserne forbliver høje i en længere periode, kan det lægge yderligere pres på deres budgetter og valutaer, samtidig med at underskuddet på betalingsbalancens løbende poster øges.

Et andet tegn på stress på markedet er den rekordstore handelsaktivitet. Omkring 900.000 Brent-kontrakter blev handlet på en enkelt dag, mens den samlede volumen nåede op på omkring 18,6 millioner kontrakter i løbet af den sidste uge.

Hvad der venter oliemarkedet

Stigningen i oliepriserne er direkte forbundet med den militære konflikt og risikoen for vigtige forsyningsruter. Så længe Hormuzstrædet stort set er lukket, og strejkerne fortsætter, vil markederne blive ved med at indregne muligheden for forsyningsmangel. Derfor har selv nyheder om en potentiel frigivelse af strategiske reserver ikke afkølet priserne væsentligt.

Den næste udvikling i oliepriserne vil i høj grad afhænge af situationen omkring strædet og konfliktens omfang. Hvis skibsfarten genoptages, og forsyningerne stabiliseres, kan markedet hurtigt køle af. Men hvis forstyrrelserne fortsætter, eller krigen breder sig til mere energiinfrastruktur i regionen, kan oliepriserne forblive over 110 dollars pr. tønde i en længere periode.

Dette materiale kan indeholde tredjepartsmeninger, ingen af dataene og oplysningerne på denne webside udgør investeringsrådgivning i henhold til vores Ansvarsfraskrivelse. Selvom vi overholder strenge Redaktionelle Retningslinjer, kan dette indlæg indeholde referencer til produkter fra vores partnere.