Europa og USA forbereder kryptoskatter: Sådan adskiller deres tilgange sig

Regeringer leder i stigende grad efter måder at generere indtægter fra kryptovalutaer. I Europa diskuteres nye afgifter på kryptoaktiver nu som en del af EU’s fremtidige budget, mens lovgivere i USA foreslår at modernisere forældede skatteregler for digitale aktiver. På denne baggrund bliver kryptoregulering i stigende grad sammenflettet med beskatning.

Europa beregner indtægter

I Europa diskuteres kryptoskatter som led i en bredere idé: at finde nye indtægtskilder til EU-budgettet for 2028-2034. Ifølge Euronews vurderer Europa-Kommissionen, at nye afgifter på digitale tjenester, online gambling og kryptoaktiver kan indbringe næsten 11 milliarder euro om året.

For kryptomarkedet overvejes to muligheder. Den første er en skat på det samlede volumen af kryptotransaktioner. Ifølge foreløbige estimater fra Europa-Kommissionen kan en afgift på 0,1 % af transaktionsværdien indbringe 3 til 4 milliarder euro årligt. For eksempel, hvis en bruger eller virksomhed gennemfører en kryptotransaktion på 10.000 euro, vil en sådan afgift udgøre 10 euro.

Den anden mulighed er en skat på kapitalgevinster på kryptoaktiver. I dette tilfælde opkræves skatten ikke på hver transaktion, men på fortjenesten. For eksempel, hvis en investor købte kryptovaluta for 1.000 euro og solgte den for 1.500 euro, vil den skattepligtige base være 500 euro. Europa-Kommissionen vurderer indtægterne fra denne tilgang mere konservativt — til 1 til 2,4 milliarder euro om året.

Loading...

Tweetet blev slettet af forfatteren.

Men vi gemte alt 🙂.

Indtil videre er dette ikke en endelig skat, men en af de muligheder, der diskuteres som led i forhandlingerne om EU’s fremtidige budget. Europa-Kommissionen anerkender selv, at estimaterne fortsat er usikre. Årsagerne er den høje volatilitet på kryptomarkedet og vanskelighederne ved at fastslå, hvilket land en bestemt bruger eller transaktion tilhører.

USA omskriver reglerne

USA diskuterer en anden tilgang til kryptoskatter. Den amerikanske PARITY Act ligner mere et forsøg på at opdatere skatteregler, der ikke følger med markedets udvikling.

Lovforslaget er allerede blevet fremsat i Repræsentanternes Hus. Det fulde navn er Digital Asset Protection, Accountability, Regulation, Innovation, Taxation and Yields Act. Initiativtagerne mener, at de nuværende regler er forældede og skaber usikkerhed for investorer, virksomheder og myndigheder.

Loading...

Tweetet blev slettet af forfatteren.

Men vi gemte alt 🙂.

PARITY Act adresserer flere kontroversielle spørgsmål på én gang. For eksempel foreslås et særskilt regime for dollar-peggede stablecoins, så sådanne “digitale dollars” kan bruges mere som kontanter uden komplekse skattemæssige konsekvenser for hver lille transaktion.

Et andet punkt vedrører minere og stakere. Lovforslaget skal løse problemet med såkaldt fantomindkomst, hvor en person kan stå med en skattepligt, før aktivet faktisk er solgt og pengene modtaget. Dokumentet præciserer også regler for kryptoudlån, velgørende donationer i digitale aktiver og professionelle tradere.

Lovforslaget adresserer også særskilt små kryptotransaktioner. Det amerikanske finansministerium og IRS bliver bedt om at undersøge muligheden for at indføre en de minimis-undtagelse — altså en potentiel skattefritagelse for små transaktioner. Myndighederne skal vurdere byrden for skatteyderne og særskilt undersøge, hvor mange transaktioner op til $200 der i øjeblikket er omfattet af IRS-rapportering.

Hvad gælder nu

De nye initiativer er ikke opstået ud af det blå. I USA beskattes kryptovalutaer allerede: IRS betragter digitale aktiver som ejendom, ikke som valuta. Derfor kan salg, bytte eller brug af kryptovaluta udløse en skattepligtig begivenhed, hvis en person opnår fortjeneste.

For eksempel, hvis en investor købte bitcoin for $10.000 og solgte den for $15.000, vil forskellen på $5.000 normalt blive betragtet som en kapitalgevinst. Hvis en person modtager kryptovaluta fra mining, staking eller som betaling for arbejde, kan denne indkomst blive beskattet som almindelig indkomst. Som følge heraf kan selv små transaktioner skabe komplicerede rapporteringskrav for brugerne.

Der findes i øjeblikket ingen fælles kryptoskat i Europa. MiCA fastsætter fælles regler for kryptovirksomheder, stablecoins og tjenesteudbydere, men indfører ikke et fælles skatteregime for alle EU-lande. Derfor forbliver beskatning af kryptoaktiver på niveau med de enkelte stater.

I praksis betyder det, at reglerne kan variere betydeligt. I ét land kan fortjeneste ved salg af kryptovaluta beskattes som kapitalgevinst; i et andet som investerings- eller erhvervsindkomst. Satser, undtagelser, ejertid og tilgange til indkomst fra staking eller mining kan også variere.

To forskellige logikker

Tilgangene i Europa og USA adskiller sig ikke kun i detaljerne, men også i deres overordnede logik. I EU diskuteres kryptoskatter som en mulig indtægtskilde til det fælles budget. I USA er fokus et andet: PARITY Act indfører ikke så meget en ny skat, men forsøger at gøre de eksisterende regler klarere for brugere, investorer og virksomheder.

Samtidig eksisterer skatter i begge tilfælde ikke adskilt fra bredere kryptoregulering. I Europa kan nye afgifter fungere oven på det allerede aktive MiCA-rammeværk. Det indfører ikke en fælles kryptoskat for hele EU, men skaber en klarere markedsinfrastruktur, som skattebeslutninger senere kan bygges ovenpå.

I USA kan andre lovforslag, der i øjeblikket diskuteres sammen med PARITY Act, spille en lignende rolle. For eksempel har CLARITY Act til formål at opdele SEC’s og CFTC’s beføjelser mere tydeligt og afgøre, hvilke digitale aktiver der ligger tættest på værdipapirer, og hvilke der ligger tættest på råvarer. Hvis sådanne regler vedtages, vil skatteregler være lettere at anvende i praksis: både myndigheder og markedsdeltagere vil bedre forstå, hvad der præcist reguleres, hvem der er ansvarlig for det, og hvilke transaktioner der skal rapporteres.

Derfor ser forskellen mellem EU og USA således ud: Europa opbygger først et fælles marked for kryptotjenester og diskuterer derefter nye indtægtskilder til budgettet, mens USA forsøger at lukke flere huller på én gang — i regulering, aktivklassificering og skatterapportering. I begge tilfælde bevæger kryptoindustrien sig gradvist ud af gråzonen: først gennem regulering og derefter gennem klarere skattemekanismer.