Tweetet blev slettet af forfatteren.
Men vi gemte alt 🙂.
Den kraftige stigning i guldpriserne efterfulgt af et voldsomt udsalg fik Cathie Wood til at komme med en højprofileret udtalelse. Den administrerende direktør for Ark Invest og kendte investor hævder, at tegn på en markedsboble i dag ikke skal søges i kunstig intelligens eller digitale aktiver, men i ædelmetaller.
Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.
I sine udtalelser støtter Cathie Wood sig til makroindikatorer, især forholdet mellem guldets markedsværdi og den amerikanske pengemængde. Under den seneste prisstigning nåede denne måling et rekordhøjt niveau og overgik niveauerne i begyndelsen af 1980'erne. I sin kommentar understreger Wood, at sådanne parabolske bevægelser typisk er karakteristiske for den sidste fase af en cyklus, hvor priserne i stigende grad bliver drevet af forventninger snarere end af grundlæggende forhold.
Samtidig fremhæver hun forskellene mellem det nuværende makromiljø og de historiske perioder, der ofte bruges til sammenligning. Efter hendes mening oplever den amerikanske økonomi i dag hverken den tocifrede inflation, der var typisk i 1970'erne, eller opererer under deflationære kriseforhold. I fraværet af ekstreme renter og midt i den potentielle styrkelse af dollaren er guld, hævder hun, stadig sårbart over for en dybere korrektion svarende til den, der fulgte toppen i 1980.
Samtidig kompliceres guldets nuværende dynamik af en strukturel efterspørgsel fra centralbankerne. Myndighederne fortsætter med at øge deres guldreserver og ser metallet som et værktøj til diversificering og reduktion af valutarisiko. Denne efterspørgsel er ikke drevet af kortsigtede prisudsving og giver yderligere støtte til markedet. Kombinationen af tegn på overophedning af priserne og langsigtet institutionel efterspørgsel gør diskussionen om en "guldboble" langt mindre entydig.
Efter Woods mening er Bitcoin et langt mere attraktivt knaphedsaktiv end guld. Udbuddet er strengt begrænset, og udstedelsesplanen er matematisk foruddefineret. Hun mener, at dette gør Bitcoin mindre sårbar over for en udvidelse af udbuddet i modsætning til guld, hvis produktion afhænger af priser, teknologi og investeringer i minedrift.
Men et fast udbud alene besvarer ikke det centrale spørgsmål om prisstabilitet. Bitcoin genererer ikke pengestrømme, fungerer ikke som et byttemiddel på samme niveau som den bredere økonomi og har ikke en lang historie med adfærd på tværs af længerevarende krisecykler. Dens værdi er drevet af forventninger om fremtidig efterspørgsel snarere end nuværende brug. Derfor opfører den sig i vækstperioder mere som et trosaktiv end som et defensivt instrument.
Denne modsigelse bliver særlig synlig i perioder med markedsstress. Når likviditeten strammes, og efterspørgslen efter sikkerhed stiger, falder Bitcoin typisk sammen med risikoaktiver i stedet for at fungere som et tilflugtssted. Under sådanne forhold afhænger prisen ikke af knaphed, men af investorernes villighed til at holde et ustabilt aktiv uden et internt anker.
I den forstand ligger Bitcoins potentielle "boble" ikke i prisniveauet, men i den fortælling, der sætter lighedstegn mellem begrænset udbud og garanteret værdi. Knaphed kan forstærke efterspørgslen, men den kan ikke erstatte fundamentale forhold. Det er netop her, Bitcoin viser sig at være langt mere sårbar over for stemningsskift end guld, som typisk købes med henblik på bevaring snarere end vækst.
Mens hun kalder guld for overophedet, afviser Cathie Wood samtidig en anden populær fortælling - at der er ved at blive dannet en ny boble inden for kunstig intelligens. Sammenligninger mellem AI-boomet og dot-com-boblen bliver mere og mere almindelige, men i modsætning til internetvirksomhederne i slutningen af 1990'erne er AI allerede indlejret i forretningsprocesser og leverer målbar økonomisk værdi. Cloud-tjenester, virksomhedsløsninger, automatisering og analyser skaber en reel efterspørgsel, som går ud over løfterne om fremtiden.
Risikoen i denne historie opstår på et andet niveau. Virksomheder bruger milliarder på infrastruktur og opbygger prognoser omkring hurtig tilbagebetaling og høje marginer. Hvis den faktiske indtjening går langsommere end forventet, vil en korrektion være uundgåelig.
Det er her, grænsen mellem en boble og overdreven optimisme går. Kunstig intelligens sælger ikke knaphed eller appellerer til frygt. Den sælger produktivitet, og spørgsmålet er, hvem - og hvordan - der vil være i stand til at konvertere denne produktivitet til profit. For investorer bliver det et valg mellem forretningsmodeller og tidshorisonter for afkast.
Det betyder, at selv om nogle virksomheder er overvurderede, gør det ikke hele sektoren til en boble.
I sidste ende handler diskussioner om markedsbobler mindre om priser og mere om forholdet mellem følelser og fundamentale forhold. Cathie Woods prognose om guld viste sig at være rettidig. Efter at have nået et rekordhøjt niveau på 5.600 dollars pr. ounce faldt guldprisen med 21 % på tre dage til 4.400 dollars. Guldet er siden kommet sig delvist og handles for omkring 4.800 dollars pr. ounce, hvilket understreger den kraftige stigning i markedsvolatiliteten.
I dag befinder guld sig mellem øget volatilitet og vedvarende interesse fra centralbankerne, hvilket komplicerer klassificeringen som en klassisk boble. Bitcoin er derimod fortsat stærkt afhængig af troen på knaphed og fremtidig udbredelse, hvilket gør den særligt følsom over for ændringer i stemningen. Kunstig intelligens indtager en særskilt position: Den skaber allerede økonomisk værdi, men den er stadig sårbar over for revisioner af oppustede forventninger.
Det vigtigste spørgsmål i dag er ikke, hvilket aktiv der vil "briste", men hvilke forventninger der kan modstå en kollision med virkeligheden.