Tweetet blev slettet af forfatteren.
Men vi gemte alt 🙂.
Elon Musk er på randen af at blive verdens første billionær. Dette skyldes SpaceX’s rekordstore børsnotering (IPO), som værdisatte virksomheden til næsten $1,8 billioner. Hans vej til denne formue er ikke kun historien om Tesla og rumfart, men også hans evne til gentagne gange at placere sig i spidsen for store teknologiske tendenser.
Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.
SpaceX rejste $75 milliarder ved at sælge 555,6 millioner aktier til $135 stykket. Det var den største børsnotering i markedets historie: til sammenligning rejste Saudi Aramco mindre end halvdelen af det beløb — $29,4 milliarder — i 2019. Og dette er måske ikke slutningen, da SpaceX’s samlede udbud kan stige til $86 milliarder.
Ved børsnoteringsprisen på $135 pr. aktie lå SpaceX’s markedsværdi på $1,77 billioner. Inklusive medarbejderaktieoptioner og begrænsede aktier når virksomhedens fuldt udvandede værdiansættelse op på omkring $1,8 billioner. Dette placerer SpaceX blandt verdens største børsnoterede selskaber og gør det mere værdifuldt end Tesla, Musks anden nøglevirksomhed.
For Musk selv blev børsnoteringen det vigtigste skridt mod en formue på en billion dollars. Ifølge Bloomberg-estimater steg hans papirformue efter noteringen med omkring $275 milliarder til $971 milliarder. Hans ejerandel i SpaceX, inklusive optioner, værdisættes til omkring $688 milliarder.

Rangliste over verdens rigeste mennesker. Kilde: Bloomberg Billionaires Index
Der findes også et højere estimat. Ifølge Forbes’ og Reuters’ beregninger baseret på virksomhedens indberetninger kan Musks formue overstige $1,1 billioner efter handelsstart, når der tages højde for hans ejerandele i SpaceX og Tesla.
Musks vigtigste aktiv er ikke kun hans ejerandele i virksomheder, men også hans evne til at gå ind på markeder i det øjeblik, de tiltrækker stærk investorinteresse. Dette var tilfældet med elbiler, rumfart, kryptovalutaer, sociale medier og nu kunstig intelligens. I hvert tilfælde lancerede Musk ikke blot et produkt eller købte et aktiv — han forvandlede emnet til en markedsbegivenhed.
Den første af den slags historier var Tesla. Musk blev administrerende direktør i 2008, da elbiler endnu ikke var et massemarked, og de store bilproducenter behandlede dem med forsigtighed. Tesla forvandlede elbiler til dyre, hurtige og teknologisk avancerede produkter frem for blot et miljøvenligt alternativ til benzinbiler. Som resultat blev virksomheden verdens mest værdifulde bilproducent, og i de seneste år har dens markedsværdi støt oversteget $1 billion.
Kryptovalutaer blev ikke fundamentet for Musks formue, men de demonstrerede omfanget af hans indflydelse på private investorer. Tesla købte bitcoin, mens Musk aktivt kommenterede markedet, især Dogecoin. Hans opslag på Twitter kunne flytte prisen på DOGE markant, og hans senere køb af platformen for $44 milliarder gav ham en direkte kanal til et globalt publikum. Efter Twitter blev omdøbt til X, blev det sociale netværk en del af hans personlige indflydelsesinfrastruktur: han bruger det til at kommentere markeder, diskutere med regulatorer og promovere sine egne projekter.
Rumfart blev den mest værdifulde del af denne strategi. SpaceX startede som et risikabelt raketopsendelsesprojekt, men over tid forvandlede det sig til en virksomhed, der kombinerer genanvendelige raketter, Starlink-satellitinternet, regeringskontrakter og planer inden for AI-infrastruktur.
Musks nye satsning er kunstig intelligens. Efter købet af Twitter skabte han xAI og lancerede chatbotten Grok, som blev en af ChatGPT’s største konkurrenter. For Musk er dette ikke bare endnu et produkt: AI er tænkt som en del af et bredere økosystem, hvor X leverer data og publikum, xAI udvikler modeller, og SpaceX og Starlink leverer infrastrukturen.
Det var netop AI-historien, der hjalp SpaceX med at øge sin værdiansættelse markant forud for børsnoteringen. Inden for få måneder blev virksomheden ikke længere kun set som en forretning inden for raketter og satellitinternet. I investormateriale blev den allerede beskrevet som en fremtidig spiller på markedet for computerinfrastruktur, med datacentre i rummet, nye satellitter og evnen til at betjene den voksende efterspørgsel efter AI-computerkraft.
Ifølge Financial Times handles SpaceX ved en værdiansættelse på $1,78 billioner til omkring 92 gange dens omsætning over de seneste 12 måneder, som udgjorde omkring $19 milliarder. En betydelig del af dens fremtidige værdiansættelse afhænger af teknologier, der endnu ikke har bevist deres effektivitet i stor skala: orbitale datacentre, satellitter til AI-beregninger og ny infrastruktur uden for Jorden.
SpaceX’s rekordhøje værdiansættelse er ikke kun baseret på dens nuværende forretning. Virksomheden har rejst enorme beløb, men dens dyreste planer — datacentre i rummet, AI-satellitter og en koloni på Mars — mangler stadig at blive ført ud i livet. Investorer betaler forud for et scenarie, hvor Musk endnu en gang skaber et marked før alle andre.
Den største risiko er, at alt er bundet op på én person. Efter børsnoteringen beholder Musk kontrollen over 84% af stemmeretten i SpaceX og kan reelt bestemme bestyrelsens sammensætning. For markedet er dette både en fordel og en svaghed: hans navn hjælper med at sælge fremtiden, men enhver konflikt, politisk udtalelse eller overskredet deadline kan hurtigt skade tilliden til virksomheden.
Skeptikere kalder allerede SpaceX-børsnoteringen for et væddemål på "håb og drømme" snarere end overskud. Virksomheden skal bevise, at dens nye projekter kan blive til rigtige forretninger og ikke bare en fængslende historie for investorer.
Musks vej til status som billionær viser, hvor meget logikken bag værdiansættelse af teknologivirksomheder har ændret sig. Hans formue er ikke kun vokset på solgte biler, opsendte raketter eller abonnementer på satellitinternet. Den er vokset på forventninger om, at Tesla, SpaceX, Starlink, xAI og X kan indtage nøglepositioner på markeder, der stadig er under dannelse.
Nu skal Musk bakke den værdiansættelse op med resultater. SpaceX skal forvandle sin rekordstore børsnotering, AI-infrastruktur og planer for rumbaserede datacentre til en bæredygtig forretning, mens Tesla skal holde stand på et stadig mere konkurrencepræget elbilmarked. Hvis det sker, vil status som den første billionær ikke kun blive en rekord på papiret, men også et symbol på, hvordan troen på en teknologisk fremtid blev forvandlet til historiens største personlige formue.