Oliepriserne falder efter Trumps udtalelser om Iran

Oliepriserne falder efter Trumps udtalelser om Iran
Hvad sker der med oliepriserne?

​De globale oliepriser fortsatte med at falde mandag den 9. november, efter at USA's præsident Donald Trump antydede, at yderligere angreb på Iran var usandsynlige. Angreb på skibe nær Hormuzstrædet skabte dog fortsat bekymring for energiforsyningens stabilitet.

Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.

Ifølge Reuters faldt Brent -råolie 1,7% til $96,6 pr. tønde mandag morgen. Den amerikanske West Texas Intermediate (WTI) faldt 1% til $89,9.

Brent faldt 16% i løbet af den foregående uge og noterede dermed det største ugentlige fald siden starten på COVID-19-pandemien.

Søndag sagde Trump, at yderligere amerikanske angreb på Iran var meget usandsynlige, så længe forhandlingerne om at afslutte konflikten fortsatte. Samtidig meldte både USA og Iran om angreb på skibe nær Hormuzstrædet, en kritisk rute for den globale olietransport.

USA's præsident havde tidligere antydet, at militære operationer kunne genoptages efter midtvejsvalget i USA. Der har dog ikke været tegn på forberedelser til en større offensiv. Teheran advarede til gengæld om, at landet ville svare igen med angreb på amerikanske og israelske mål.

Hvad påvirker fortsat oliepriserne

Sugandha Sachdeva, grundlægger af analysefirmaet SS WealthStreet, mener, at oliemarkedet allerede indregner et relativt optimistisk scenarie med aftagende spændinger. Der er dog endnu ikke indgået en omfattende aftale mellem Washington og Teheran. Efter hendes vurdering vil geopolitiske risici fortsat understøtte oliepriserne, medmindre der sker et diplomatisk gennembrud, og den sikre skibstrafik gennem Hormuzstrædet genoprettes. Hun vurderer, at det nærmeste støtteniveau for Brent er $93 pr. tønde.

Tim Waterer, chefanalytiker hos KCM Trade, bemærkede også, at Trumps seneste udtalelser var mere afdæmpede. Investorerne er dog fortsat usikre på, om ændringen i retorikken efter valget varsler en varig ændring i Washingtons politik eller blot en midlertidig blødere linje.

Balancen mellem udbud og efterspørgsel lægger yderligere pres på oliepriserne. Analytikere fra JPMorgan har advaret om, at et globalt olieoverskud er på vej tilbage. I september oversteg udbuddet forbruget med cirka 1,1 millioner tønder om dagen, og overskuddet voksede til 1,4 millioner tønder om dagen i oktober. De vigtigste årsager var stigende oliestrømme fra Mellemøsten, øget produktion i andre lande og svag efterspørgsel.

Samtidig består truslerne mod olieinfrastrukturen. De Iran-støttede houthier i Yemen tog ansvaret for søndagens angreb på Saudi Aramcos kontorer i Riyadh. Desuden udbrød der mandag brand på Ruslands Kirishi-olieraffinaderi efter et ukrainsk droneangreb.

Sådan sendte krigen med Iran oliepriserne i vejret

Den militære konflikt begyndte den 28. februar 2026, da USA og Israel indledte omfattende angreb mod Iran. Teheran svarede igen med angreb på amerikanske og israelske mål samt infrastruktur i Golfstaterne. Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, som normalt håndterer omkring 20% af verdens olieforbrug, kom under trussel. Den 2. marts, den første handelsdag efter krigens udbrud, steg Brent 13% til $82 pr. tønde, mens amerikansk WTI steg mere end 12% til $75.

Priserne fortsatte med at stige, efterhånden som forsyningsforstyrrelser og produktionsnedskæringer ramte regionen. Den 6. marts var Brent nået op på $92, en stigning på 27% i løbet af ugen. Den 9. marts steg priserne under handlen til $119 pr. tønde, det højeste niveau siden 2022. Dermed steg oliepriserne på visse tidspunkter med mere end 60% på blot ti dage efter krigens udbrud.

For blot få dage siden var oliepriserne faldet til $97.

Dette materiale kan indeholde tredjepartsmeninger, ingen af dataene og oplysningerne på denne webside udgør investeringsrådgivning i henhold til vores Ansvarsfraskrivelse. Selvom vi overholder strenge Redaktionelle Retningslinjer, kan dette indlæg indeholde referencer til produkter fra vores partnere.