Washington øger presset på Cuba med drabsanklage mod Raul Castro

Traders Union
Alle nyheder
Finansielle Nyheder
Washington øger presset på Cuba

Alle nyheder

Tophistorier

Redaktionens Valg

Aktier

Kryptovaluta

Finansielle Nyheder

Valutaer

Råvarer

Markedsstemmer

Virksomheder

Eugene Komchuk

22.05.2026

Washington øger presset på Cuba med drabsanklage mod Raul Castro — USA ønsker regimeskifte i Cuba

Det amerikanske justitsministerium offentliggjorde onsdag en tiltale mod den tidligere cubanske præsident Raul Castro. Han blev anklaget for mord i forbindelse med en hændelse i 1996, hvor cubanske militærstyrker skød to fly ned.

Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.

Ifølge CNBC faldt beslutningen den 20. maj – en symbolsk vigtig dato, der anerkendes som den officielle fødselsdag for Republikken Cuba. Tiltalen markerede en af de skarpeste optrapninger i spændingerne mellem Washington og Havana i nyere tid.

FBI-direktør Kash Patel kaldte tiltalen mod Castro og fem andre personer for “et vigtigt skridt mod ansvarlighed.” Tiltaget blev en del af en bredere strategi fra præsident Donald Trump, der sigter mod regimeskifte i Cuba. Den har allerede omfattet strammere økonomiske sanktioner og forsøg siden januar på at indføre en olieblokade mod øen.

Presset har forværret den økonomiske krise og udsat Cuba for, hvad der kan være den alvorligste prøve siden Sovjetunionens sammenbrud. Cubas energiminister Vicente de la O Levy sagde i sidste uge, at øen var løbet tør for olie og diesel, og beskrev situationen som “ekstremt anspændt.”

På denne baggrund har nogle cubanske embedsmænd i de seneste uger advaret om risikoen for mulig amerikansk militær indgriben.

Situationen kompliceres yderligere af medieberetninger om, at Cuba angiveligt opbygger et arsenal af militære droner fra Rusland og Iran, som potentielt kan bruges mod amerikanske mål. Samtidig rapporterer medierne, at Trump-administrationen gennemfører efterretningsflyvninger ud for Cubas kyst – et mønster, der minder om scenarierne forud for amerikanske militæroperationer i Venezuela og Iran.

Antoni Kapcia, professor i latinamerikansk historie ved University of Nottingham, siger, at han tvivler på, at Washington seriøst overvejer direkte militær aktion mod Cuba. Ifølge ham har den cubanske stat derimod altid taget den militære trussel fra USA alvorligt og forberedt sig på et sådant scenarie.

Kapcia bemærkede, at Pentagon længe har antaget, at en militæroperation mod Cuba kunne føre til uacceptabelt høje tab blandt amerikanske soldater. Efter hans opfattelse forklarer det den amerikanske politiks inkonsekvens: fra bagkanalforhandlinger til trusler om øjeblikkelig handling.

Eksperten tilføjede, at Trump indtil videre åbent satser på økonomisk kvælning af det cubanske system. En sådan tilgang er billigere end krig og gør allerede livet endnu sværere for almindelige cubanere.

Hvad venter Cuba

Cubas præsident Miguel Díaz-Canel afviste onsdag tiltalen mod Raul Castro. På sociale medier kaldte han det et politisk manøvre uden juridisk grundlag og sagde, at Washington bruger sådanne skridt til at retfærdiggøre mulig militær aggression mod Cuba.

Trump har tidligere talt om muligheden for en “venlig overtagelse” af Cuba og sagt, at Det Hvide Hus kunne rette opmærksomheden mod Havana efter krigen med Iran. Han har også hævdet, at han kunne gøre, hvad han ville med Cuba, og antydet, at han ville have “æren” af at “tage Cuba.”

Robert Munks, chef for Americas research hos Verisk Maplecroft, mener, at Trump-administrationens præcise hensigter stadig er uklare. Ifølge ham peger Washingtons nuværende tilgang mindre på umiddelbar direkte indgriben og mere på et forsøg på at lade presset gøre arbejdet.

Den største eksistentielle risiko for Cuba, siger Munks, er ikke udenlandsk indgriben, men om staten kan “holde lyset tændt længe nok” til at bevare kontrollen.

Han bemærkede, at sikkerhedsstyrkerne sandsynligvis vil kunne dæmpe uro på kort sigt. Men yderligere strømafbrydelser kan forværre manglen på mad og vand og skabe risiko for alvorlig ustabilitet.

Munks tilføjede, at den forværrede humanitære krise forbliver en ubekendt, der kan tvinge begge parter til at improvisere. Han forventer mere hjælp fra regionale lande som Mexico og Uruguay, men understregede, at den amerikanske blokade fortsat vil præge hverdagen for almindelige cubanere.

Konsekvenser af den cubanske konflikt

Situationen i Cuba vil næppe direkte ændre det globale marked, men den kan øge investorernes nervøsitet omkring geopolitiske risici. Hvis det amerikanske pres fortsætter med at vokse, vil markederne først og fremmest holde øje med mulige forstyrrelser i brændstofforsyningen, en migrationskrise, strengere sanktioner og reaktionen fra landene i regionen. De mest følsomme områder kan være oliemarkedet, latinamerikanske emerging-markets-aktiver og virksomheder med tilknytning til logistik, turisme og regional handel.

For investorer betyder Cuba mindre som en selvstændig økonomisk aktør end som en potentiel kilde til ustabilitet tæt på USA's grænser. Ethvert tegn på militær optrapning eller en humanitær krise kan øge efterspørgslen efter sikre aktiver, skabe større forsigtighed på markederne og lægge en risikopræmie på latinamerikanske aktiver. Indtil videre ligner basisscenariet dog ikke en umiddelbar militæroperation, men snarere en fortsættelse af det økonomiske pres, der gradvist vil forværre den indenlandske situation og holde Cuba blandt regionens geopolitiske risici.

Til orientering har det amerikanske udenrigsministerium for nylig udvidet sanktionerne mod Cuba.

Dette materiale kan indeholde tredjepartsmeninger, ingen af dataene og oplysningerne på denne webside udgør investeringsrådgivning i henhold til vores Ansvarsfraskrivelse. Selvom vi overholder strenge Redaktionelle Retningslinjer, kan dette indlæg indeholde referencer til produkter fra vores partnere.

Kunne du lide artiklen?