Fra Gaza til Oslo: USA redder Argentina midt i Europas truende energikrise

Den 9. oktober balancerede de globale markeder mellem geopolitiske skift, valutainterventioner og truslen om et energiunderskud. Fra våbenhvilen i Gaza til USA's økonomiske støtte til Argentina og faldende vandkraftreserver i Norge var dagen fyldt med signaler, der kunne sætte tonen for den kommende uge.

Våbenhvile i Gaza: Fred med forbehold

Ifølge Al Jazeera annoncerede den højtstående Hamas-embedsmand Khalil al-Hayya en fuldstændig våbenhvile i Gazastriben. Han sagde, at USA og arabiske mæglere havde bekræftet, at "krigen er forbi". Aftalen omfatter løsladelse af 250 palæstinensere, der er idømt livsvarigt fængsel, og yderligere 1.700 indbyggere i Gaza, der har været tilbageholdt siden konfliktens begyndelse.

Planen indeholder også en genåbning af grænseovergangen i Rafah i begge retninger. USA's præsident Donald Trump har udtalt, at han forventer, at gidslerne vil blive frigivet allerede den 13.-14. oktober, og at han personligt vil deltage i underskrivelsen af fredsaftalen i Egypten.

Analytikere bemærker, at aftalen midlertidigt kan lette den geopolitiske præmie på oliemarkederne; men "en fuld genoprettelse af energistabiliteten vil tage måneder."

Amerikansk valutaintervention for at redde Argentina

Washington tilbød Argentina en finansiel pakke på 20 milliarder dollars, mens det amerikanske finansministerium foretog en sjælden direkte intervention på valutamarkedet ved at købe argentinske pesos - et træk, der havde til formål at støtte præsident Javier Milei og stabilisere valutakursen forud for valget den 26. oktober, rapporterer Bloomberg.

Finansminister Scott Bessent udtalte, at USA er klar til at "træffe ekstraordinære foranstaltninger for at bevare markedsstabiliteten." Buenos Aires, som stadig er IMF's største debitor med ca. 55 mia. dollars i udestående, fik en ny swap line, og landets dollarobligationer steg med fire cent på en enkelt dag.

Ifølge Amerivet Securities minder indgrebet "om Mexicos redning i 1990'erne", selv om det ikke løser Argentinas strukturelle økonomiske problemer. Ikke desto mindre styrkede indgrebet pesoen og styrkede investorernes tillid til Milei midt i hans løfter om at skære ned på udgifterne og "lukke centralbanken".

Massivt angreb på Kiev: En ny bølge af optrapning

Ifølge Ukrainska Pravda indledte Rusland natten til den 10. oktober et massivt luftangreb på Kiev. Hele hovedstadens venstre bred og en del af den højre bred blev efterladt uden strøm. Beboelsesbygninger og biler blev beskadiget, og der blev rapporteret om flere brande. Borgmester Vitali Klitschko sagde, at ni mennesker blev såret, hvoraf fem blev indlagt på hospitalet.

Energiinfrastrukturen var igen et primært mål, og eksperter beskrev situationen som "ekstremt vanskelig". Analytikere advarer om, at sådanne angreb øger presset på Ukraines energisystem forud for vinteren, hvilket øger risikoen for importafhængighed og tvinger regeringen til at fremskynde forhandlingerne med EU om midlertidige elektricitetsforsyninger.

Norges vandkraftunderskud truer Europa med problemer

Et kraftigt fald i vandstanden i vigtige reservoirer i det sydlige Norge har øget risikoen for energimangel i det nordvestlige Europa denne vinter. Reservoirerne i NO2-zonen, som er forbundet med Storbritannien og Tyskland, er kun 67 % fyldte, hvilket er 17 procentpoint lavere end for et år siden, skriver Bloomberg.

Efter at nye kabler til Storbritannien og Tyskland blev taget i brug i 2021, blev Norge nettoeksportør af elektricitet. Men skyhøje indenlandske priser udløste en politisk krise og den regerende koalitions sammenbrud. Den nye regering indførte en "norsk pris"-mekanisme for at lægge loft over husholdningernes takster, men den begrænser ikke eksporten.

Ifølge Kpler Ltd. er vandkraftunderskuddet "fortsat undervurderet af de handlende" og kan drive elpriserne op på hele kontinentet, især hvis vinteren viser sig at være tør og kold. Den norske eksport af elektricitet til Storbritannien er allerede faldende og kan falde fra 10 TWh til 2 TWh i 2030, hvilket gør Europas energimarkeder mere ustabile.

Opsummering af dagen

Våbenhvilen i Gaza giver et glimt af håb, men det globale landskab er fortsat anspændt. USA griber ind på valutamarkederne, Europa står over for energibegrænsninger, og Østeuropa mærker igen krigens kraft. For investorer signalerer dette, at verden er på vej ind i en fase, hvor politiske beslutninger direkte former markedsresultaterne, og hvor aktivernes modstandsdygtighed ikke måles på afkast, men på deres eksponering for geopolitisk risiko.

Markedets reaktion

Efter en politisk ladet uge sluttede de globale markeder fredagen blandet - trætheden er tydelig på tværs af aktier, råvarer og kryptovalutaer. Investorerne tager overskud efter rekordhøjder i guld og bitcoin, mens våbenhvilen i Gaza har reduceret oliens geopolitiske risikopræmie.

De asiatiske aktier var ujævne. MSCI Asia-Pacific-indekset svingede inden for et snævert interval med et fald på 0,2 %, selv om det stadig er på vej mod sit bedste år i et årti. Efterspørgslen efter AI-hardware understøttede Sydkoreas KOSPI (+1,7 %), mens Hongkongs marked faldt 1,1 %, og Japans Nikkei faldt 0,7 % efter at have nået et rekordhøjt niveau dagen før.

Den japanske yen svækkedes til ¥152,96 pr. dollar efter bemærkninger fra den nye leder af regeringspartiet, Sanae Takaichi, om at fastholde en løs pengepolitik. S&P 500-futures steg 0,2 %, og den 10-årige amerikanske statsrente faldt til 4,13 %. Markederne indregner en 94 % chance for en Fed-rentenedsættelse den 29. oktober.

Guld holdt sig under $4.000 pr. ounce og markerede sin ottende ugentlige gevinst i træk (+2,2 %). December-futures steg 0,3 % til 3.982,6 $, mens spotpriserne faldt til 3.968,7 $. Efter rekordhøjden på 4.059 dollars understøttes metallet fortsat af forventninger om yderligere amerikanske rentesænkninger og stærke centralbankopkøb.

Brent-olien faldt med 0,07 dollars til 65,15 dollars pr. tønde, og WTI tabte 0,02 dollars til 61,49 dollars, da våbenhvilen i Gaza reducerede risikopræmierne. Begge benchmarks gav stadig en ugentlig gevinst på 1 % på grund af begrænsede OPEC+-forsyningsstigninger og mindsket frygt for overforsyning.

Bitcoin faldt til 121.000 dollars, et fald på næsten 3 % på dagen og tæt på ugens laveste niveau. Ifølge CoinGlass ligger støtten omkring 120.000 dollars, selvom handlende forventer en mulig test af 114.000 - 115.000 dollars, hvis salgspresset fortsætter. På trods af kortsigtet svaghed er den institutionelle tilstrømning fortsat stærk.

Den 8. oktober var de globale markeder stadig præget af politisk og økonomisk turbulens. USA kæmper med en nedlukning af regeringen og interne konflikter, Europa søger balance mellem reformer og stabilitet, og Asien intensiverer sin teknologiske konkurrence - og guld, dollar og bitcoin fortsætter med at definere risikorytmen.