Tweetet blev slettet af forfatteren.
Men vi gemte alt 🙂.
MiCA-overgangsperioden er ved at være slut i EU. Om blot to uger vil kryptobørser, mæglere og wallet-udbydere uden licens ikke længere kunne betjene kunder i regionen. Forordningen skulle skabe et fælles og gennemsigtigt marked for digitale aktiver, men i praksis er den blevet et hårdt filter for branchen.
Denne artikel er oversat fra originalen. Læs den oprindelige version af vores korrespondent her.
MiCA-overgangsperioden slutter den 1. juli 2026. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har direkte advaret om, at virksomheder, der fortsætter med at levere kryptotjenester uden tilladelse, vil overtræde EU-lovgivningen og skal indstille driften.
MiCA blev designet som et fælles sæt regler for hele det europæiske kryptomarked. Hvis en virksomhed opnår en licens i ét EU-land, kan den bruge passporting-mekanismen til at operere i alle 27 medlemslande. På papiret skulle dette gøre livet lettere for kryptovirksomheder: én licens, ensartede krav og adgang til et stort marked.
Men markedet er nået til deadlinen med en stor kløft mellem det gamle og det nye system. Mens Europa havde mere end 3.000 udbydere af virtuelle aktiver i 2024, havde kun 194 virksomheder modtaget MiCA-godkendelse i maj 2026.
Hogan Lovells forventer, at omkring 75 % af de udbydere, der opererede før MiCA, vil miste deres registreringsstatus, når overgangsperioderne udløber. Samtidig kræver tilsynsmyndighederne, at virksomheder uden licens udarbejder planer for en ordentlig afvikling.
Mens virksomhederne forbereder sig på MiCA-deadlinen, har Europa-Kommissionen iværksat høringer om, hvorvidt forordningen fortsat er egnet til markedet for digitale aktiver. Diskussionen åbnede den 20. maj, og feedback fra enkeltpersoner, virksomheder, finansielle institutioner, tilsynsmyndigheder og brancheorganisationer vil blive accepteret frem til den 31. august.
Gennemgangen dækker de vigtigste dele af MiCA: regler for udstedere af kryptoaktiver, tokens knyttet til aktiver, e-penge-tokens og udbydere af kryptotjenester. Europa-Kommissionen forklarer dette med, at markedet for digitale aktiver fortsætter med at udvikle sig, og at det globale reguleringslandskab allerede har ændret sig.
Samtidig står Europa over for konkurrence fra andre jurisdiktioner. USA og asiatiske lande fremmer også nye regler for kryptomarkedet, hvilket gør regulering til et praktisk valg for virksomheder: hvor er det hurtigst at få godkendelse, hvor er den regulatoriske byrde lavere, og hvor er det nemmere at arbejde med globale klienter.
Coinbase har peget på det samme problem. Katie Harries, virksomhedens politiske chef for Europa, udtalte, at MiCA allerede har sat en tidlig global standard, men nu har brug for målrettede forbedringer. Ifølge hende skal Europa ikke kun bevare brugerbeskyttelsen, men også forblive konkurrencedygtig, fordi andre jurisdiktioner hurtigt bevæger sig fremad med klare regler for kryptomarkedet.
MiCAs problemer er særligt synlige på stablecoin-markedet. En rapport fra Blockchain for Europe siger, at de europæiske regler gjorde euro-peggede tokens sikrere, men samtidig svækkede deres konkurrenceevne. Euro-stablecoins tegner sig nu for mindre end 1 % af det globale marked, selvom euroen spiller en meget større rolle i det globale finansielle system.
Rapporten beskriver dette segment som "sikkert, men strukturelt ukonkurrencedygtigt". Årsagen ligger i MiCAs egne krav: udstedere må ikke betale brugerne belønninger for at holde stablecoins, mindst 30 % af reserverne skal holdes i bankindskud, og for store aktører kan denne andel nå 60 %. I et miljø med høje renter gør dette euro-stablecoins mindre attraktive end bankindskud og dollar-tokens, der kan integrere afkast via DeFi-værktøjer.
Store aktører reagerer allerede på disse regler. I maj 2025 udtalte Tethers CEO Paolo Ardoino, at virksomheden ikke ville ansøge om MiCA-overholdelse for USDT og kaldte de europæiske krav for "meget farlige for stablecoins".
MiCA er ikke fejlet som idé: fælles regler er faktisk nødvendige for et marked, der i årevis har opereret under forskellige nationale regimer og i gråzoner. Men den nuværende version af forordningen viser den anden side af denne tilgang: nogle virksomheder er ude af stand til eller uvillige til at gennemgå licensering, brugere kan opleve begrænset adgang til tjenester, og visse segmenter såsom stablecoins mister konkurrenceevne.
For Europa er dette ved at blive en test af ikke blot regulatorisk strenghed, men også af evnen til at fastholde industrien. Hvis reglerne forbliver for dyre, langsomme og ufleksible, vil kryptovirksomheder vælge jurisdiktioner, hvor det er lettere at lancere produkter, tiltrække likviditet og betjene globale klienter. I så fald kan MiCA ende med ikke at skabe et knudepunkt for kryptomarkedet, men et sikkert, dog betydeligt mindre europæisk segment.