AI er nået til den afgørende bevisfase

​Teknologien kan allerede levere – og leverer – enorme produktivitetsgevinster. Investorer skal stadig fastslå, hvem der vil få del i overskuddet, og hvor meget de bør betale for det.

Kunstig intelligens er nået dertil, hvor den kan levere alt det, dens fortalere har lovet, men stadig skuffe investorer, der har betalt for meget for de forkerte virksomheder.

Det afgørende spørgsmål for AI er, om de lovede produktivitetsgevinster vil omsættes til indtægter, og om det er tilstrækkeligt til at tilbagebetale de enorme kapitalbeløb, der investeres i datacentre og chips. Og hvis AI-aktier er overvurderede, vil vi så sandsynligvis se en rotation over i noget mindre risikofyldt?

Forskellen mellem AI-udgifter og produktivitetsgevinster

I sine udsigter for juni 2026 satte J.P. Morgan Asset Management konsensusestimaterne for anlægsinvesteringerne hos fem amerikanske hyperscalere til 697 milliarder dollar for året. Selskabet estimerede, at anlægsinvesteringerne ville opsluge 93 % af deres operationelle pengestrøm sammenlignet med 33 % i 2023. Det er ganske vist estimater, men kapitalen synes at forfølge ét enkelt mål, hvilket leder tankerne hen på jernbanemanien i 1800-tallet.

For at forstå, om dette er velanvendte penge, er vi nødt til at analysere de lovede produktivitetsfordele – både nu og i fremtiden. Stort set alle virksomheder på kloden beskæftiger sig i en eller anden form med AI i håbet om at opnå produktivitetsgevinster. 

Fordelene er ujævnt fordelt og langt fra overbevisende: National Bureau of Economic Research undersøgte næsten 6.000 ledere i USA, Storbritannien, Tyskland og Australien mellem november 2025 og januar 2026. Omkring 89 % rapporterede ingen indvirkning fra AI på arbejdsproduktiviteten i de foregående tre år.

Det betyder ikke nødvendigvis, at deres investering i AI ikke vil give resultater, men blot at der er et betydeligt gab mellem det, virksomhederne forventer, og det, de har målt.

Det betyder heller ikke, at AI er dømt til at mislykkes. Implementeringen af AI tager måske blot længere tid, samtidig med at prisen på AI falder. En anden faktor, der hæmmer virksomhedernes anvendelse, er konkurrencen – hvis alle virksomheder bruger lignende værktøjer, neutraliseres konkurrencefordelen, mens kunderne får fordelene gennem lavere priser.

Dette har givet anledning til markedskommentarer om en “AI-boble” og dens uundgåelige brist.

Investorer måler måske det forkerte marked

Den erfarne Wall Street-investor Jordi Visser ser en langt større mulighed end de produktivitetsgevinster, virksomhederne måler i dag. Han argumenterer for, at efterspørgslen efter AI ikke udelukkende bør vurderes ud fra antallet af personer, der betaler for en chatbot, men ud fra muligheden for fremkomsten af en økonomi, hvor autonome agenter handler med hinanden.

Efter Vissers opfattelse kan denne fremtid indebære tokeniserede aktier, der handles døgnet rundt, samtidig med at kryptovalutaer og stablecoins faciliterer transaktioner mellem autonome agenter. Vi er ikke helt nået dertil endnu, men vi nærmer os. Muligheden for, at investorer kan udvikle deres egne indeks og ETF’er ved hjælp af AI-værktøjer som Grokbot, peger mod en fascinerende (og decentraliseret) fremtid for investering.

Visser udviklede et kryptoindeks med navnet “46 Name”, som består af seks aktier og 40 tokens, alle med samme vægtning, herunder Coinbase, Robinhood, Circle, PayPal, BTC, ETH, SOL, ZEC, TAO og NEAR. Indekset er steget 50 % siden årets begyndelse, selv om Bitcoin er faldet 3,2 %, hvilket tyder på, at investorinteressen breder sig ud over Bitcoin.

Diagrammet nedenfor viser, hvordan Global X's AI & Technology-fond (AIQ) har klaret sig bedre end S&P 500 over tre år. AIQ er steget 136 % over tre år sammenlignet med 86 % for S&P 500. 

Det er tydeligt, hvor investorerne mener, at fremtiden bevæger sig hen.

AI’s prøvebane 

Hvis AI gør det muligt for et lille team at udføre arbejde, der tidligere krævede en langt større organisation, rækker den økonomiske værdi langt ud over abonnementsindtægterne, som modeludbyderen opkræver.

Der er tegn på gevinster fra AI i bestemte sammenhænge. Forskning udført af Erik Brynjolfsson, Danielle Li og Lindsey Raymond viste, at AI-assistance øgede produktiviteten inden for kundesupport med næsten 14 %, med større gevinster blandt mindre erfarne medarbejdere og medarbejdere med lavere kompetencer. 

Microsoft rapporterede mere end 30 millioner betalte Microsoft 365 Copilot-pladser i sine resultater for juli 2026. Azure-indtægterne oversteg 100 milliarder dollar for regnskabsåret, selv om Azure også omfatter konventionelle cloudtjenester ud over AI.

Det er tydeligt, at kunderne er villige til at betale for AI, men om disse investeringer giver en varig konkurrencefordel, vil tiden vise.

Fordelene vil ikke blive fordelt jævnt. Vissers argument er, at mindre virksomheder måske hurtigere kan opnå effektiviseringer med AI, mens mere etablerede virksomheder kan få problemer med deres eksisterende omkostninger og faldende priser. Der er også en risiko for, at flaskehalse i computerkapaciteten kan bremse implementeringen og dermed svække kapitalafkastet.

Rotere over i hvad?

Det rejser spørgsmålet: Hvis AI er overvurderet, hvor vil de smarte penge så bevæge sig hen?

Modne virksomheder med stabile indtægter kan ligne det oplagte valg, men disse indtægter kan komme under pres fra konkurrenter, der nu kan træde ind på markedet billigere.

Chipproducenter som Micron og AMD rider i øjeblikket på en bølge af eufori, men de er ikke immune over for en potentiel opbremsning i kundernes investeringsplaner.

Halvlederproducenters aktieafkast siden årets begyndelse

Tabellen ovenfor viser en stadig mere overfyldt halvledersektor, hvor Nvidia, der engang var Wall Streets darling, leverer et forholdsvis beskedent afkast på 16,8 % år til dato sammenlignet med den ekstraordinære konkurrence.

Micron har været årets klart bedste aktie med et afkast på 218 % år til dato, primært drevet af et stramt udbud af hukommelseschips. AI-processorer har brug for hurtig adgang til data, hvilket skaber efterspørgsel efter high-bandwidth memory, eller HBM. Micron nyder godt af både denne efterspørgsel og et strammere udbud på hele hukommelsesmarkedet, hvilket understøtter højere salgspriser.

AMD tilbyder sin egen EPYC-serie af serverprocessorer og Instinct AI-acceleratorer, hvilket placerer selskabet solidt på det voksende datacentermarked. Selskabet rapporterede en omsætning fra datacenterforretningen på 6,7 mia. dollar i andet kvartal, en stigning på 107 % år til år, drevet af efterspørgslen efter begge produktlinjer. AMD har også annonceret et samarbejde med Anthropic om at implementere op til to gigawatt AMD-computerkapacitet.

Intel har genantændt investorernes håb efter en vending under den administrerende direktør Lip-Bu Tan. Omsætningen steg 25 % til 16,1 mia. dollar i andet kvartal – trods et underskud efter standardiserede regnskabsregler – mens omsætningen fra datacenter- og AI-forretningen steg 59 %. 

Arm designer processorteknologi og licenserer den til chipproducenter, hvilket giver licensindtægter og royalties på chips, der anvender selskabets design. Teknologien driver de fleste smartphones og vinder frem i datacentre og AI. Arm er også begyndt at sælge egne datacenterprocessorer, mens produktionen er outsourcet. Arm forventer, at de nye processorer kan generere omkring 15 mia. dollar i årlig omsætning i regnskabsåret 2031.

Det bør investorer holde øje med

Disse aktier har tydeligvis allerede indregnet forventningerne til fremtidig omsætning, og opbremsningen i mere modne AI-aktier som Nvidia giver en tankevækkende lærestreg: Den næste fase af AI-handlen kræver en mere selektiv tilgang.

For at fastholde de nuværende værdiansættelser vil investorerne holde øje med efterspørgslen, herunder fornyelser og eksisterende kunders forbrug. Omsætningsvækst er ikke det samme som overskud, så det vigtigere spørgsmål er: Hvor profitabel er væksten?

Kernen i dette er kundeoplevelsen: Rapporterer erhvervskunder målbare besparelser eller øget output, når der er taget højde for integration, overvågning og fejl?

En rotation behøver ikke betyde, at man helt opgiver AI. Kapitalen kan flytte sig fra dyre leverandører til fornuftigt værdiansatte virksomheder, der bruger AI til at forbedre driften. Alternativt kan investorer foretrække selskaber med stabil pengestrøm og mindre eksponering mod teknologiske forandringer.

Ingen af udfaldene er uundgåelige. Begge afhænger af, hvad indtjenings- og pengestrømstallene viser.

Den virkelige test for AI-investorer

AI's bevisfase bliver ikke afgjort af en imponerende demonstration. Den bliver afgjort af betalende kunder, bæredygtige marginer og afkast på de investerede midler. Den voksende efterspørgsel er opmuntrende, men investorerne skal se, om omsætningen kan vokse hurtigt nok til at retfærdiggøre de enorme investeringer i chips, datacentre og strøm.

Gevinsterne kan også brede sig ud over de virksomheder, der bygger infrastrukturen, til virksomheder, der bruger AI til at reducere omkostninger, forbedre tjenester og ekspandere uden at ansætte et stort antal medarbejdere. Nogle af de endelige vindere kan i dag tiltrække meget lidt opmærksomhed.

Visser kan have ret i mulighedernes omfang. Men en teknologi, der forandrer økonomien, gør ikke alle virksomheder, der er knyttet til den, til gode investeringer. Investorer skal stadig ramme rigtigt med selskabet, prisen og timingen.